Category "Film"

3jan2013

Nick (Michael Cera) kommer tit på New Yorks indie-rock scene, hvor han plejer sine hjertesorger og spiller bas i et hardcore bøsse-band, The Jerk Offs. Norah (Kat Dennings) er i en mindre krise i sit liv, hvor hun stiller spørgsmål ved sin egen tilgang stort set alt. Selvom Nick og Norah intet har til fælles udover deres musik-smag, leder deres tilfældige møde dem videre ud på en færd der varer hele natten, og derved bliver deres første date et møde der kan forandre deres liv.

23dec2012

Animationsfilmen ‘Kubo – den modige samurai’ handler om titelkarakteren Kubo, der bor i en japansk landsby. Her tager han sig af sin mor og lever ellers et beskedent liv.

Da der en dag dukker en ånd fra fortiden op, vendes Kubos verden på hovedet.

20dec2012

Filmen om Radiserne: Med Nuser og Søren Brun følger den elskede beatle Nuser på en mission for at finde sin ærkefjende, Den røde baron.

Samtidig starter der er en ny pige i Søren Bruns klasse, imens han selv forsøger at finde sin plads blandt kammeraterne i skolen.

13dec2012

I den danske film ‘Far til fires vilde ferie’ er familien taget til Vadehavet for at holde ferie.

De glæder sig, og alt er i den skønneste orden, lige indtil familien finder ud af, at de skal bo i en gammel cirkusvogn. Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at de bliver tiltrukket af et luksussommerhus på nabogrunden.

Men da Far på grund af en misforståelse bliver beskyldt for at begå indbrud i det luksuriøse nabohus, må familien træde til for at finde de rigtige tyveknægte.

8dec2012

Efter mesterværkerne ’Chihiro og heksene’ og ’Det levende slot’ er Hayao Miyazaki klar med en opfølger, der allerede har slået instruktørens egne rekorder på det amerikanske marked, hvor filmen blev udsendt i august. Mest af alt minder ’Ponyo på klippen ved havet’ dog om gennembrudsfilmen ’Min nabo Totoro’, der også var kendetegnet ved en enkel og ukunstlet streg og en historie, hvor man kunne finde formildende omstændigheder ved alle væsner – også de mindre godartede. ’Ponyo på klippen ved havet’ trækker veksler på H.C. Andersens ’Den lille havfrue’, men er alligevel helt sin egen. Filmen handler om en ung dreng, der bliver ven med en mærkeligt udseende guldfisk, som han kalder Ponyo. Ponyos største ønske er at leve blandt menneskene med den fyr, hun holder af. Men havets kræfter – og de antager mange former! – gør deres for at holde hende fra landjorden. Og som om det ikke var nok: Ponyos egensindighed sætter en ældgammel forbandelse fri. Pludselig er hele verden i fare.

2dec2012

I den animerede film Turbo får en almindelig snegl muligheden for at realisere sine drømme om at blive den hurtige snegl i verden.

28nov2012

Den danske børne- og familiefilm ‘Sikke et cirkus’ handler om cirkusdirektøren Kaj og hans datter Ramona.

Cirkusfamilien består af flere børnefigurer fra Ramasjang som Hr. Skæg, Onkel Reje, Rosa Fra Rouladegade og Bamse.

Ramona syntes efter en række hændelser, at nogen holder øje med hende. Hun får brug for sine venner for at komme til bunds i mystikken. Også selvom hemmeligheden kan ændre hendes liv for altid.

17nov2012

‘Familien Jul’ er en dansk familiefilm, hvor Hugos far hader jul. Hverken nisser, julemænd eller gaver kan få ham i julehumør, og han er mest glad, når højtiden er overstået.

Nissen Pixy er derfor ret uheldig, da han bliver væk fra kanen og efterlades alene hos Familien Jul, men heldigvis bliver han hurtigt gode venner med Hugo. Sammen med sine søskende forsøger Hugo at gemme deres nye ven, men selvom ingen tror på nisser, er de stadig svære mægtig svære at skjule.

9nov2012

I ‘Max Pinlig på Roskilde’ er Max fyldt 16 år. Han er på vej til at blive voksen og har fået en stor trang til frihed. Derfor higer efter at tage på Roskilde Festival for første gang, men mor siger klart nej!

I protest flytter Max over til sin far, trodser alle formaninger og kaster sig hovedkulds ud i festivallivet. Men da mor opdager, at Max er taget af sted, beslutter hun sig for at følge efter og – på mere eller mindre behørig afstand – holde øje med sin søn.

Festivalturen kommer dog til at byde på langt mere end blot musik for Max og hans pinlige mor, der blandt andet begge kommer til at opleve ny kærlighed.

‘Max Pinlig på Roskilde’ er den tredje film i rækken, der udspringer af TV-serien ‘Max’ fra 2007. Instruktør Lotte Svendsen har både stået bag serien og de nu tre film om drengen Max, hvis mor har en tendens til at rode sig ud i tåkrummende situationer.

Samuel Heller-Seiffert og Mette Horn spiller som altid rollerne som Max og hans mor.

1nov2012

I animationsfilmen Flyvemaskiner er Dusty et af de fly, der sørger for at gøde marker i det amerikanske landbrug. Men han drømmer om noget helt andet – nemlig at deltage i en berømt flykonkurrence.

Problemet er bare, at Dusty er håbløst bange for højder, så for at deltage skal han ikke kun træne sin fart, men også komme sin højdeskræk til livs. Med hjælp fra sin mentor, Skipper, og med opbakning fra en række nye venner, sætter han sig for at forfølge sin drøm.