Category "Film"

15jun2012

I Lille spejl på væggen der bliver Brødrene Grimms klassiske eventyr om Snehvide på ny filmatiseret.

Den onde dronning føler sig truet af den forældreløse prinsesse Snehvides skønhed. Dronningen bringer Prinsessen ud i den mørke skov, hvor hun er sikker på, at rovdyrene og den sikre død venter.

Men Snehvide reddes af en bande dværge, og med deres hjælp vokser hun sig til en stærk, ung kvinde, der beslutter sig for at vinde sin retmæssige trone tilbage fra den onde dronning.

11jun2012

I tegnefilmen En kat i Paris lever katten Dino et hemmeligt dobbeltliv. Hver nat hjælper den Niko – en godhjertet klatretyv – med at stjæle folks smykker.

Dino kommer ud på en næsten umulig opgave, da dens ejer, den lille pige Zoé, kidnappes af en farlig gangstergruppe. Han får derfor brug for sin makker, for de er de eneste, der sammen kan redde hende.

Problemet er bare, at Zoés mor, som er politibetjent, er ved at anholde Niko for smykketyverierne.

En kat i Paris vises med dansk tale.

17apr2012

Filmen Eventyret om Askepot (Cinderella) er en ny filmatisering af det klassiske eventyr.

Askepot spilles af Lily James (Downton Abbey), som prinsen ses Richard Madden(Game of Thrones), Cate Blanchett er den onde stedmoder, Lady Tremaine, mens Helena Bonham Carter er den gode fe.

Eventyret om Askepot er instrueret af Kenneth Branagh (Thor) og skrevet af Chris Weitz (About a Boy, Det gyldne kompas).

11apr2012

Det kan hurtigt gå hen og blive en sjovere sommer, for ”Shrek den Tredje” fortsætter, hvor ”Shrek 1-2” slap, og i samme tone med parodier på en masse kendte eventyr. Da Fiona blev gift med Shrek, kom Askepot og Snehvide op at slås om hendes brudebuket. Men i “Shrek den Tredje” må stridslystne Askepot, rengøringstossede Snehvide, narkoleptiske Tornerose og seje Rapunzel lære at arbejde sammen for at afværge et kup mod tronen i kongeriget Langt, Langt Borte. Kupmageren er Prins Charming, som stadig er muggen over at have mistet Fiona til den ildelugtende trold. Men Shrek synes ikke, at han er egnet til at regere kongeriget, så sammen med vennerne Den Bestøvlede Kat og Æsel tager han ud for at for at finde oprørske teenager Prins Artie, der en dag bliver Kong Arthur og som er den næste i rækken til at overtage tronen.

25mar2012

I Smølferne – Den hemmelige landsby vender de små blå væsner tilbage, denne gang i 100% animation og en fortsættelse til Smølferne 2.

Smølfine og hendes brødre tvinges på en eventyrlig tur gennem den uvejsomme Fortryllede Skov i forsøget på at finde en mytisk smølfelandsby, inden deres arvefjende, den onde troldmand Gargamel, finder den.

Undervejs på rejsen løftes sløret for en række af de mysterier, der har omgivet de små blå væsener, siden vi mødte dem første gang: Findes der smølfer i andre farver end blå? Er deres svampehuse økologiske? Og – ikke mindst – hvorfor er der 99 drenge og kun én pige?

8mar2012

Crood er navnet på en neandertaler-familie, der har levet hele deres liv i en hule. Da deres hule styrter sammen, må Familien Crood vove sig ud på en rejse gennem et landskab præget af mærkelige planter og et forunderligt dyreliv for at finde et nyt hjem.

Grug er familiens overhoved og vant til at løse problemerne med sin enorme styrke, men da familien møder den unge og opfindsomme Guy, finder de ud af, at det kræver andet end muskler at overleve alle udfordringerne. Nemlig kløgt, opfindsomhed og vigtigst af alt – hinanden.

Animationsfilmen ‘Croods’ er et forhistorisk eventyr, som følger familiens rejse, der bringer dem ud af deres trygge, vante rammer på vejen mod en mere moderne verden.

7mar2012

I sommeren 2009 blænder vi op for endnu et kapitel i den spændende historie om den unge troldmand Harry Potter. Også denne film bliver instrueret af David Yates – der også stod bag kameraet på Harry Potter og Fønixordenen. På rollelisten finder vi igen Daniel Radcliffe som Harry Potter, Emma Watson som Hermione Granger og Rupert Grint som Ron Weasley. Da Harry Potter begynder sit sjette semester på Hogwarts, skolen for heksekunster og troldmandsskab, opdager han en gammel bog mærket ”denne bog tilhører Halvblodsprinsen”…

4feb2012

Animationsfilmen Det store nøddekup 2 er fortsættelsen til Det store nøddekup om egernet Vilfred og musen Makker.

Efter begivenhederne i den første film skal Vilfred og hans venner stoppe byens borgmester fra at ødelægge deres hjem, fordi han ønsker at gøre plads til en forlystelsespark.

2feb2012

Filmen følger humørikonet Gene, som er den eneste emoji, der er født uden et filter, og derfor kan udtrykke flere grimasser.

Humørikonet kommer en dag til at lave det forkerte ansigt i en tekstbesked og bliver udvist til stedet, hvor ubrugte emojier hænger ud. Her møder han Hi-5 og Jailbreak, der vil hjælpe Gene med at finde sin sande plads.

Sammen tager de på en rejse, hvor ingen har været før, nemlig Skyen, for at finde den kode, der kan fikse Gene.

Men en større fare truer alle humørikonernes skæbne inde i telefonen, så de tre venner må nu redde deres verden, før den bliver slettet for altid!

30jan2012

I familiefilmen Peddersen og Findus: Den bedste jul nogensinde har katten Findus lagt store planer for en perfekt juleaften sammen med sin ejer Peddersen.

Der skal bages peberkager, pyntes op, og selvfølgelig skal der findes et flot juletræ. Men da Peddersen falder og slår sin fod, synes alt håb pludseligt ude, og træfældningen må afsluttes uden et juletræ.

Findus mister troen på, at det overhovedet bliver jul i år, men heldigvis har de begge deres kreativitet i behold og naboer, der kan hjælpe dem.

Historien om det umage makkerpar er baseret på de populære børnebøger om opfinderen Peddersen og hans lille kat Findus af Sven Nordqvist.