Test: Mobilskattejagten

Mobilskattejagten til en 6 års fødselsdag

Min datter fyldte 16. december 6 år, og jeg havde æren af at testen mobilskattejagten.dk’s koncept. Vi valgte skattejagten ”Sømanden og Havfruerne”, idet det var 9 piger, som skulle komme til fødselsdag.

Jeg fik en uges tid før fødselsdagen tilsendt et link, hvor jeg skulle gå ind og registrere, hvornår fødselsdagen skulle afholdes, hvor mange hold, der skulle være, hvor posterne skulle være osv. Det kan virke lidt forvirrende, når man lige skal sætte sig ind i mange ting på en gang, men faktisk er det ganske simpelt og efterfølgende kan man printe holdkort, postoversigt osv., hvor der præcis står de steder, som man selv har angivet som poster. Ganske smart sådan set.

Alt efter hvor mange hold man er, kan man ligeledes printe diplomer for deltagelse samt vinderdiplomer, ligesom man kan printe selve posterne med de korrekte bogstaver ud. Det er alt sammen lavet med rigtig flot grafik, og jeg valgte at sætte pigernes navne på diplomerne, samt skrive dem under med ”Kong Neptuns” underskrift for derefter at laminere dem, så de holder bedre.

Posterne havde jeg på forhånd lagt ud de steder, som jeg havde defineret via det link mobilskattejagten.dk havde sendt mig efter købet. Jeg havde lagt alle poster i plastlommer, så de kunne tåle alt slags vejr, og så var det ellers bare at gå på jagt. Det var nemme gemmesteder som ”ved gyngerne” – ”ved æbletræet” – ”ved sandkassen” – osv.

Systemet foregår på den måde, at man sender en sms til et nummer, hvor man så skriver f.eks. ”havfrue1”. ved post nr. 1. Inden har man på computeren defineret sit mobilnummer, så systemet kan kende det, når man sms’er. Kort tid efter sms’en er afsendt modtager man et opkald. Her får man begyndelsen af en historie om Sømanden Lasse, som er taget ud for at fiske i en voldsom storm. Lasse falder i vandet, men Kong Neptuns døtre – de tre havfruer – finder ham og bringer ham til Kong Neptun. Her bliver han stillet for nogle svære prøver, som han skal klare for at komme hjem – og i historien følger man Lasses kamp igennem de forskellige prøver.

Når fortælleren er færdig med første kapitel bliver man stillet et spørgsmål, hvortil der er tre svar-muligheder (som forældre har man fået svarene inden). Herefter går man på jagt efter første post, og finder det bogstav, som står ved første post. Vi var tilfældigvis 9 piger, og der var 9 poster, så jeg havde skrevet ned, hvilken pige som stod for hvilken post, så hver pige fik lov at finde et bogstav. Hvis man er flere børn, kan man lave flere hold, og definere dette i systemet. Man giver således hvert hold points ud fra hvor mange rigtige svar de har, og dermed opnår man er vinderhold. I dette tilfælde er der både almindelige deltager diplomer og vinderdiplomer. Vi var dog kun et hold, og var derfor alle vindere.

Når bogstavet er fundet, skrives det ned på et kort, man også har printet forinden. Til sidst giver de 9 bogstaver et ord, som børnene skal finde ud af. Børnene jeg havde med var kun 6 år og lige startet i skole, så jeg havde printet et foto, som forestillede det ord, som de skulle gætte, og så gættede de det også med det samme.

Jeg havde printet den såkaldte ”forældreguide” ud på forhånd, således jeg inden start kunne informere børnene om, hvad det gik ud på, hvem Sømanden Lasse var, og hvad de skulle gøre for at hjælpe ham. Jeg viste dem, hvordan en post så ud, og fortalte, at de skulle finde et bogstav på hver post, så de var alle rigtig godt rustet til at gå på jagt.

Posterne havde jeg lagt nogle nemme steder, så det ikke tog for lang tid for dem at finde dem, men jeg må indrømme, at ret hurtigt var det kun det at finde poster, som fangede pigerne. Der var nogle stykker, som blev og hørte historien, men resten kunne ikke rigtig stå stille så længe og holde koncentrationen. Jeg vil med den erfaring derfor nok mene, at børnene skal være lidt ældre end 6 år, som der anbefales, fordi de jo heller ikke kan sætte ordet sammen i sidste ende.

Vi havde desværre lidt opstartsproblemer med systemet. Vi havde gjort alt, hvad vi skulle inden. Havde virkelig forberedt os, og sat os ind i det hele, læst forældreguiden osv., men da vi skulle sende sms første gang, skete der intet. Vi stod med 9 meget forventningsfulde piger, som blev mere og mere urolige, og vi prøvede at sende en ny sms, men stadig intet opkald. Vi fortalte, at ham vi skulle ringe til, måske ikke lige var hjemme, og imens gik jeg ind for at ringe til mobilskattejagten.dk så jeg kunne få noget hjælp. Desværre viste det sig, at der ikke var nogen ved telefonen, så jeg lagde en besked på svareren, om at jeg stod med en masse piger, som skulle på skattejagt, og ikke kunne få det til at virke. Samtidig havde min mand prøvet at sms’e igen, og det betød så desværre, at man ikke havde flere forsøg, så vores første post røg lidt i vasken. Vi startede derfor med historie nr. 2, hvilket betød, at vi ikke havde begyndelsen, men da vi ikke kunne få fat i noget hjælp, var der ikke andet valg.

Næste dag om eftermiddagen ringede mobilskattejagten.dk – dvs. 27 timer senere, men da var pigerne altså taget hjem, og vi havde kørt det lidt på vores egen måde, sådan som det nu lod sig gøre. Fordelen var, at de ikke var så store, så de gik mest op i at jagte poster og bogstaver, og den del virkede fint. Min anbefaling til mobilskattejagten.dk er dog, at der er nogen ved telefonen, når man ved, at man har solgt en skattejagt til et givent tidspunkt. Der SKAL være mulighed for support, så man ikke står med en masse børn, som glæder sig til noget, og nærmest mister interessen, inden man er i gang, fordi det ikke virker.

Der findes tre typer skattejagter, nemlig den Indianske Drømmefanger, Kaptajn Jack the Black samt Sømanden og Havfruerne, som vi havde. Der er lidt forskellige længder og antal poster, men hver skattejagt er udførligt beskrevet på mobilskattejagten.dk. Her kan man læse meget mere om de tre slags skattejagter, om de to former indenfor hver skatte

Skriv et svar