Skønne oplevelser til søs med galeasen Frem

Himlen er blå, solen står højt, blæsten er frisk – og både skipper og hans kone er i top humør!
Optimale betingelser for en sejltur på Kolding Fjord og videre ud i Lillebælt… eller med afgang fra Aabenraa og Sønderborg… sommeren igennem.

”Stå aldrig til søs, lad de andre st兔 – nej, nej! Det er helt galt, for i så fald snyder man sig selv for fantastiske oplevelser. At tilbringe en dag, eller mindre, på vandet er sundt for både sjæl og krop, og det er noget alle kan deltage i. Ung som gammel, barn som voksen. Og har man ikke selv båd, er der rig mulighed for at løse billet til en skøn tur på vandet mange steder i det ganske sommerland.

Vi tog en prøvetur ud fra Kolding Havn med galeasen ”Frem”, der i højsommeren sejler fast fra Kolding, Aabenraa og Sønderborg med flere daglige afgange ugen igennem. Og det er erfarne folk, der står bag, for i år tager Ove og Irene Karlsen fra Kolding hul på deres 25. sæson med ”Frem”. Et navn skibet har båret siden 30’erne – også selv om skippers kone rettelig hedder Irene!

Små og store sømænd – i god vind
2. pinsedag, tidlig formiddag, ligger ”Frem” sejlklar ved inderhavnen i Kolding, og der blæser en god vind allerede. Og netop i dag er dét perfekt! For det er uomtvisteligt en stor del af oplevelsen med den gamle ”dame” at sætte sejl undervejs. Og der er ingen tvivl om, at netop dét i dag giver rigtig god mening! Og man skal ikke tro, det job er noget, skipper alene ta’r sig af – for så bliver man en del klogere undervejs! Det er teamwork at sejle ud med et skib af den kaliber, som ”Frem” kan bryste sig af at være. Faktisk findes der kun 11 træskibe af denne størrelse i DK, og hele to af dem er i familiens eje. I København finder man således ”Havet”, der ejes af et andet medlem af familien.

Det første korte stykke ud af Kolding Fjord går vi for motor, da der skal tankes isterninger (til de kølige drikkevarer på turen) på et hotel ved fjorden. Og inden da kan vi ganske enkelt ikke nå at sætte sejl. Men straks efter at forsyningernes kølighed er sikret, begynder skipper at forberede os på, at det er nu, der skal tages fat.
Inden da får vi dog alle en instruktion i ”sikkerhed ombord” af skippers kone, Irene – en vigtig detalje på turen, med så mange landkrabber ombord!

Selv om vi allerede ved afgang fornemmer, at der blæser en god vind, bliver dette endnu tydeligere, da sejlene skal sættes. Blæsten river godt i de store sejl – alene storsejlet er kvadratmetermæssigt større end en lejlighed til en større familie! Skipper beordrer scenevant folk til tovene, og der skal – trods børnenes iver – gode overarme til at sætte sejl i dag. Især til storsejlet. De mindre sejl kan børnene fint være med til at sætte, og de brænder også efter at få lov til at prøve. Irene sætter dem i gang, hvor hun ved, de magter opgaven – og børnene er stolte efter endt dåd – og lægger alle gode, nødvendige kræfter i. Det er sejt at være sømand for en dag!

Ikke for tøsedrenge
At sætte sejl på ”Frem” kræver ikke kun gode armkræfter – det kræver også lidt vovemod. Især når det forreste sejl skal op, for her er det nødvendigt at kravle ud på bovsprydet for at begå sig! Her bemærker jeg, at folk ikke ligefrem står i kø for at være med til opgaven, for selv om det aldrig (gennem 24 år) er sket, at nogen er faldet i vandet, så kan det være svært lige at slippe angsten for at ryge i bølgen! Nettet under bovsprydet er en sikkerhed for sejlet – ikke imod ”mand overbord”. Men heldigvis er det altid gået godt. Og det gør det også denne dag, selv om 2 af gutterne ryger en tur i nettet (og Irene overrasket må konstatere, at dét altså kan ske, som aldrig før er sket).

Personligt tænker jeg tilbage på min egen søn, der som 6-årig gladelig tog turen derud (dog iført redningsvest), og ikke bekymrede sig om noget som helst! Det gjorde jeg til gengæld, og i dag forstod jeg hvorfor.

Stille vejr – for sejl
Mange ting bestemmer skipper, men vejrguderne kan han dog ikke styre. Sågår sejladsen ud en mindre blæsende dag, kan man være nødt til at droppe at sejle for sejl. Men ingen snydes for at få lov til at prøve at sætte sejl ombord på ”Frem”. Det er og bliver en del af oplevelsen. Selv i mere stille vejr, kommer et sejl eller to op alene for fornemmelsens skyld. Og set gennem mine briller, også for synets skyld – for ”Frem” er afgjort for alvor smuk, når sejlene er sat.

For fulde sejl
Denne dag er der heldigvis god vind, så da alle sejl er sat, og flere af gæsterne har prøvet kræfter med opgaven, kan vi alle nyde fornemmelsen af at være ét med naturen og dens kræfter. Vinden får os til at skyde en pæn fart, og det rykker godt i sejldugen. Det er en fantastisk fornemmelse. Skibet tager sig ud fra sin bedste side, og vi hilser gladelig på alle de både, vi møder på vandet. Og i dag er der god gang i alle former for sejlads, da vejret i den grad indbyder til det.

Undervejs krydser vi en skonnert, der også går for sejl. Et fantastisk syn. Der er noget nostalgisk og gigantisk over disse ”gamle damer”! Smukt for øjet og godt for sjælen.
Samtidig føler jeg mig, med Ove og Irene (og deres hjælpere) in charge, helt og aldeles tryg… også som landkrabbe af højeste kaliber.

Styrehuset er ikke lukket land
På sejlturen i dag er der børn i alle aldre, og det er skønt, da det samtidig betyder viden – for børn er naturligt nysgerrige og stiller spørgsmål undervejs. Spørgsmål som både skipper og hans kone gladelig besvarer og uddyber – de har begge stor viden, og de deler meget gerne ud af den. Styrehuset, hvor skipper for det meste befinder sig, er åbent for alle under hele turen, og det nyder både børn og voksne godt af. Hver gang min unge ledsager havde et spørgsmål, jeg ikke nu og her kunne besvare, fandt han hurtigt skipper. Det blev så ofte til en længere forklaring, der gav knægten rigeligt med svar på et konkret spørgsmål. Og så blev også jeg således klogere på sejlads. I hvert fald lidt…

Et rigt dyreliv
En tur med ”Frem” byder på mangeartede oplevelser– også på en

Skriv et svar