Hyg med hjemmelavet sødt

Syv søde slikkerier
Hyg med hjemmelavet sødt. Lidt sundere, men meget bedre!

Har I en sød tand og køber kager, slik, snold, godter og guf med jævne mellemrum, så kunne der måske være grund til fornyelse. For mange af os kæmper med ønsket om at nedbringe familiens sukkerforbrug, komme allergier til livs og spare på husholdningsbudgettet. De købte søde sager er nemlig ikke altid så ”søde” endda. Der er som oftest brugt rigelige mængder af tilsætningsstoffer, farve og grim kemi.
Foren det nyttige med det hyggelige og sæt familien stævne i køkkenet til fremstilling af jeres egne søde sager. Ungerne elsker at komme med i køkkenet og kan altid hjælpe med et eller andet.

Hjemmelavet sødt er bedre og billigere. I afgør ubetinget kvalitetsniveauet og prisniveauet. Der er ingen lange deklarationslister, der er umulige at forstå. Her ved I, hvad der er kommet i gryden eller røreskålen! Og ungerne får ikke andet.

Less is more
Min erfaring er, at hjemmelavede søde sager som dem, der præsenteres her, oftest vil mætte meget mere end en købt pose slik. Derfor skal der meget mindre sukker til, når det gælder de hjemmelavede søde sager.

Når I sammen går i køkkenet for at lave hjemmelavede søde sager, så benyt lejligheden til at få talt om, at det ikke handler om mængder men om kvalitet. Hellere et lille godt stykke end et stort stykke af ringe kvalitet.

Hvis I gerne vil lave klassisk slik så som bolsjer, slikkepinde, karameller og marshmallows skal der lidt øvelse til og indkøb i specialbutikker. Derfor henviser jeg til ”Børnenes slikbog” af Katrine Klinken og ”Godter” af Maria Öhrn for opskrifter og instruktion. Der findes også kurser på slikfremstilling for børn og voksne rundt om i landet.

Sødt til enhver lejlighed
Her vil vi zoome ind på syv vidt forskellige søde slikkerier. Ønsket er at byde på sødt til forskellige former for hyggestund: til børnefødselsdagen, på udflugten, til fredagshyggen foran Disney timen, hen imod juletid, når familien har gæster, og når der ”bare” er lyst til lidt sødt.

Det kan anbefales at pakke de søde sager fint ind, så ungerne føler, at deres slik og godter også fortjener at blive vist frem for vennerne.

1. Kokosmakroner

Der er intet så sødt og klistret som kokosmakroner, og det er vel derfor, de er så utrolig populære blandt rollingerne. Den slags sødt bagværk høre typisk til det, bedsteforældregenerationen bager, vil jeg mene. Det må være indbegrebet af hygge og rart samvær at genskabe nogle lækre kokosmakroner derhjemme. Derfor har vi lånt denne gode opskrift på kokosmakroner fra den nye super gode børnekogebog ‘Jubii 2’. Bogen er skrevet af Anette Søby, Ida-Marie Søby og Ester Larsen. Her er fokus nemme sunde retter, de større børn selv kan tilberede. En perle af en kogebog når ungerne har maddag!

20 – 25 stk.
2 æg
160 g sukker
200 g kokosmel
3 spsk. hvedemel

Tænd ovnen, og sæt den på 175 grader.
Slå æggene ud i en skål, og kom sukkeret i. Pisk rigtigt, rigtig godt.
Kom kokosmel og mel i skålen, og rør igen.
Kom bagepapir på en bageplade, og drys lidt mel på. Sæt dejen op på pladen som små toppe med en stor teske. Sæt pladen midt i ovnen, og bag kokosmakronerne i ca. 12 minutter.
Skal de være ekstra fine, kan du smelte lidt mørk chokolade i et vandbad og dyppe bunden og lade dem tørre på noget bagepapir.

Og hvis der skal dyppes i chokolade, bliver det jo rigtig kræs. Jo, jeg synes, det er super fint.

Køb Jubii 2 online her

2. Popcorn med karamel
Enhver pige med hang til at lave mad til sig selv eller familien vil have stor glæde af ”Kogebog for tøser”. Bogen er helt perfekt til veninder, der sammen efter skoletid vil hygge sig med lidt mad og har brug for en god kogebog med trin-for-trin anvisninger. Her er opskrifter til enhver lejlighed.

”Kogebog for tøser” byder på også på et mindre slik afsnit med opskrifter på herlige skumfidusbidder, nemme pebermyntepastiller og andre syndige sager. Vi faldt pladask for en omgang klistrede, søde og velduftende hjemmelavet knasende guf alias popcorn med karamel. Det kan lyde meget amerikansk og lidt klamt, men tro mig, når man først har dykket hånden ned i skålen, finder den selv vej derned igen og igen. Så kan man jo trøste sig selv med, at det ér meget bedre end alverdens købte søde sager.

2 spsk. majsolie
100 g majskerner
50 g smør
50 g mørkt puddersukker
3 spsk. lys sirup

Opvarm olien i en gryde. Tilsæt majskernerne, læg låget på, og ryst gryden for at fordele olien. Ved jævn varme rys gryden engang imellem, til majskernerne er poppet.

Tag gryden af komfuret. Kom smør, sukker og sirup i en anden gryde. Rør det sammen over jævn varme, til smørret er smeltet og sukkeret opløst.

Hæld popcornene op i en stor røreskål, og dryp karamelsovsen over dem.

Rør, til popcornene er dækket af sovsen. Hold op med at røre, når sovsen er kølet af og er ved at stivne. Lad dem stå, indtil de er afkølede nok til at kunne spises.

Køb Kogebog for tøser online her

3. Frugtstænger med nødder
”Børnenes sunde & sjove kogebog” er fuld af facts om sund mad og dejlige opskrifter. Sundt kan sagtens være sødt og omvendt. Rigtig mange børn er vilde med frugtstænger, og i ”Børnenes sunde og sjove kogebog” er der en fantastisk god opskrift herpå. Herhjemme synes vi, at de hjemmelavede frugtstænger smager meget bedre end købte frugtstænger. Især er det med at huske at riste nødderne en god pointe.

50 g hasselnødder
50 g havregryn
100 g rosiner
150 g tørrede abrikoser (i små stykker)
4 spsk. appelsinsaft
2 spsk. solsikkekerner
2 spsk. græskarkerner

Kom hasselnødder, havregryn og kerner i en stegepande. Tørsteg dem under omrøring i ca. tre minutter, eller til de bliver gyldne. Lad dem køle af.

Hæl rosiner, abrikoser og appelsinsaft i blenderen. Blend, indtil du har en jævn puré. Og hæld den over i en skål. Sæt skålen til side.

Sæt hakkekniven i blenderen og hak nødder, havregryn og kern

Skriv et svar