Baboon City de ultimative rammer for en underholdende børnefødselsdag!
Vi var i Baboon City en lørdag midt i december og fejre min datters 7 års fødselsdag for klassen. En helt igennem perfekt børnefødselsdag med underholdning for børnene i samtlige 5 timer.
Børnene ankom kl. 11.00 til Baboon City, hvor vi tog imod dem ved indgangspartiet, og fik dem ekviperet med armbånd. Derefter samlede vi alle 19 ved det fine fødselsdagsbord, som Baboon City havde gjort klar til os med flag, tallerkner, servietter osv.
Min datter pakkede de mange gaver op, og derefter gav vi en kollektiv besked om, hvordan reglerne var, hvornår vi skulle spise, hvad de skulle gøre, hvis der skete noget, og hvordan dagen i det hele taget ville forløbe. Herefter var børnene over alle bjerge. Vi havde valgt at lade dem lege halvanden time, før vi spiste, da de var meget utålmodige, og slet ikke kunne vente med at komme i gang med at prøve de mange spændende ting.
I Baboon City er der lidt for enhver smag og alder. Der er aktion i form af rodeotyr, sumobrydning, pælekamp, og radiobiler, og især det sidste var min datter ikke til at rive væk fra. Det var et kæmpehit at køre imod klassekammeraterne, og se, hvem der var bedst til at ramme hinanden.
Der er også forskellige former for familiesjov, som f.eks. karaokeanlæg med stor scene, som især pigerne nød godt af at lege musikstjerner på, men også klatrevæg, rytmemaskiner, tarzanbane, billard, kuglebad, rutchebaner og ikke mindst hoppepuder og trampoliner. Derudover er der f.eks. en stor legeplads med træredskaber som gynger, stor sandkasse mv. samt foldboldbane, hvor man kan afprøve sit fodboldtalent mod kammeraterne.
For de mindste er der et specielt rum indrettet til dem, så de kan boldtre sig i ro og mag fra de større og vildere børn. Der er små rutchebaner, en karrusel, små huse/tårne og små gåbiler, de kan køre rundt i. Genialt at der også er tænkt på de alleryngste i familien.
Et hit ved drengene var klart de skydere, man putter bolde i og skyder efter hinanden. De er lukket af i et område med net rundt om, så omkringstående ikke bliver ramt, og så er det ellers bare om at beskyde fjenden. Det var det første drengene løb til, og de kom jævnlig tilbage dertil. Rodeotyren var også et hit her kunne de kæmpe om, hvem der kunne sidde længst tid af gangen. Hos pigerne var det lidt blandet, nogle var til karaoke, nogle til radiobiler og andre til tarzanbanen, men fælles for alle var vidst, at de kom godt omkring det hele.
Der er en hel gang fyldt med forskellige morskabsmaskiner også for de voksne legebørn. Her er skydespil, bilspil, skispil og meget meget andet, og i flere af spillene kan man spille mod andre, så man får lidt modstand.
Efter halvanden times leg, kaldte vi børnene sammen og fik boller, men inden man når ned til den anden ende af bordet med maden, har de første allerede spist deres, hvilket betød, at der blev lidt utålmodighed. Vi valgte derfor at lade børnene rende halvanden time mere, efter de havde spist boller, hvorefter vi igen kaldte dem sammen denne gang til kagemand og slik. Vi var selv ude at finde dem, vi kunne, og så havde vi centret til at sige i mikrofonen, at de skulle komme til fødselsdagsbordet. Det fungerede helt fint.
Holder man børnefødselsdag i Baboon City kan man enten selv tage mad med, eller bestille hos Baboon. Der tilbydes forskellige kagemænd, færdigblandede slikposer samt to slags menuer. Vælger man selv at tage mad med, kan man for 5 kr./person få bordet dækket med tallerkner, flag mv., så det står klar, når man kommer. Læs evt. mere om menuerne på http://www.babooncity.dk/foedselsdag.
Til sidst kan nævnes, at der er pusle og ammemuligheder flere steder i centret, hvis man har helt små børn med f.eks. er der mikroovn i småbørnsafdelingen.
Vi havde en virkelig god oplevelse i Baboon City, og min datter havde en fantastisk fødselsdag, som de alle i klassen kan snakke om lang tid frem. Alle hyggede sig, og alle sagde, at det havde været en super god fødselsdag, så det er bestemt ikke sidste gang, vi benytter os af det koncept. Klart en anbefalelsesværdig fødselsdag, som er lidt anderledes end det normale.
Læs mere om åbningstider, priser og andre arrangementsmuligheder som polterabend, firmaevent osv. på www.babooncity.dk