Danske efterårstraditioner

Danske efterårstraditioner

Regn, blæst og gule efterårsblade er over os, men heldigvis er der masser af danske efterårstraditioner, der kan være med til at gøre den mørke tid hyggelig. Måske har I allerede nogle faste efterårstraditioner i jeres familie – ellers kan I vælge et par stykker ud, som I kan gentage år efter år, og som kan blive hyggelige samlingspunkter, inden julelysene tændes.

Høstgilde
Tidligere var høstgildet en stor festdag på landet. Her sagde man farvel til sommeren, man gik i kirke og takkede for årets høst, og om aftenen holdt man høstfest. Det sidst høstede neg fra marken, kaldet ’kællingen’, skulle sidde med til bords om aftenen, og alle karlene skulle tage en svingom med ’hende’.

I dag er høstgildet gået helt i glemmebogen, men du kan holde din egen høstfest ved at pynte et flot efterårsbord med blomster, blade, kranse og masser af de grøntsager og den frugt, som lige er blevet høstet – også selvom det kommer fra SuperBrugsen ( æbler, pærer, kartofler, gulerødder, kål…). Spil kort, sæt musik på og leg sanglege – det gjorde man også dengang.

Sjovforbørn.dks guide til brætspil

Kartoffelferie
I gamle dage, da de fleste danskere boede på landet, blev efterårsferien eller ’kartoffelferien’ brugt i marken. Der var nok at se til på alle gårdene for kornet til vintersæden skulle sås, æblerne og pærerne plukkes, og så var der selvfølgelig den store kartoffelhøst, hvor alle børn og voksne skulle hjælpe til.

I dag holder vi fortsat ’kartoffelferie’ eller efterårsferie, men den er anderledes hyggelig og fri for hårdt arbejde. Mange steder, på museer og teatre, er der særlige efterårsaktiviteter for børn og deres familier.

Efterårstur med kastanjedyr og agern
Skovtur, kastanjer og kastanjedyr er næsten en dansk efterårstradition. Saml familie og venner til kastanjejagt i den smukke efterårsskov. Kastanjedyrene laves nemt derhjemme med tændstikker – eller hvis man er mere utålmodig – med en limpistol. Husk også at det er nu, I skal samle bog og agern til juledekorationerne.

Hvordan man laver kastanjedyr – Skoven i Skolen

Allehelgensdag den 1. november og Halloween den 31. oktober
Tidligere var der i Danmark mange der blev gjort til helgener, og de fik hver en særlig mindedag på året. Men snart var der så mange helgener, at der ikke var flere dage tilbage, og derfor besluttede man at mindes alle helgener samme dag – nemlig Allehelgensdag. I de senere år er det blevet skik at mindes de døde denne dag ved at tænde lys på gravene.

I dag kender vi dog meget bedre aftenen før, nemlig den 31. oktober – Allehelgensaften – eller Halloween. Det er et engelsk udtryk og sammensat af de tre ord all-hallows-eve – alle-helgeners-aften. Men det er ikke de gode helgener, vi mindes denne aften, men alle de spøgelser, døde mennesker og genfærd, der kommer på besøg fra de dødes rige. Derfor klæder man sig ud, holder skrækfester og tænder lys, fordi spøgelser hader lys. Tidligere blev Halloween kun fejret i England og USA, men traditionen er nu også nået til Danmark.

Roelygter
I gamle dage havde man ikke Halloween og græskar, men man lavede alligevel uhyggelige lygter af roer – så kunne man måske skræmme naboen lidt!

Tag et par roer, gerne store, og hvis de ser lidt uhyggelige ud, med masser af skæve rødder, så er det helt perfekt. Det er rødderne, der er håret på din roelygte og skal vende opad. Udhul roen med en skarp kniv, skær huller i og sæt et fyrfadslys i midten. Advarsel: Selvom det er meget originalt dansk med roelygter, så kan det godt være lidt beskidt og hårdt arbejde at skære i dem – så er det nemmere med græskar…

Mortensaften den 10. november
I 300-tallet levede en tapper krigsmand, der hed Morten (egentlig Martin). Han var så god og rar, at han flængede sin store røde kappe med sit sværd og gav halvdelen til frossen tigger, der lå og var ved at fryse ihjel i sneen. Herefter svor han, at han aldrig mere ville i krig, og han blev så from en munk, at man besluttede at gøre ham til biskop af Tours. Det ville han dog ikke, og han gemte sig i en gåsesti for at slippe, men gæssene skræppede op og røbede hans gemmested. Derfor forbandede Martin gæssene, og på denne, hans dødsdag den 10. november, burde vi spise gåsesteg – men i stedet spiser vi andesteg.

Lanternefest
Lanternefesten stammer egentligt fra Rhinlandet og går mange hundreder år tilbage. Den blev altid fejret i november mellem den 10. og den 25. november ved at man udhulede roer og græskar og satte lys i for at fjerne det onde. I dag bliver der holdt Lanternefest i mange børnehaver og på skoler. Der fortælles eventyr, synges lanternesange, leges sanglege og tændes lys.

Du kan lave din egen lanterne af karton og silkepapir. Klip gerne sol, måne eller stjerneformer ud. Sæt et fyrfadslys fast i bunden og lav en lang hank af karton eller ståltråd. Lanternen kan hænges på en kæp eller i et træ ude i haven.

Cecilie Wallengren
Sjovforbørn.dk

Skriv et svar