Vestjysk Fodboldgolf

Fodboldgolf er en sjov aktivitet for hele familien – det minder om minigolf, bare med større baner og en fodbold. Banen har 18 huller, og bolden skal igennem diverse forhindringer. På Vestjysk Fodboldgolf er der borde og bænke både ude og inde, så man kan tage madpakken med. Desuden er der grill, som man kan benytte ved at medbringe kul. Banen ligger et skønt sted ud til åbne marker, og omgivelserne er meget velholdte.