Et storslået naturområde med bakkede hedearealer, egekrat, skove og øvrige naturarealer med gode udsigtspunkter omkring Præstbjerg Sø og Præstbjerg Bæk. Naturlegeplads med Tarzanbane, girafgynge, svævebane, hule m.m. Der er borde og bænke også på legepladsen. Naturudstillingen indeholder bl.a. udstoppede dyr, fugle m.m. samt et elektronisk formidlingssystem, hvor besøgende selv kan vælge små filmklip. Bål- og grillplads med 2 store grillriste, borde og bænke samt brændeskur. Gratis brænde kan tages i brændeskuret. Kløv og sav selv.