Category "Oplevelser"

25mar2008

Bukkebruses legeplads er en skøn naturlegeplads, der ligger ved Nordborg Sø. På pladsen kan du lege på en flyvemaskine og et stort lokomotiv, der er bygget i hele træstammer eller tage en tur på vippen. Hvis du tør kan du også gå over Bukkebruses Bro.

25mar2008

I Elverparken ved Elverhøjens Skole finder du Herlevs største offentlige legeplads. Legepladsen er anlagt i 1999 som et led i renovering af Elverparken. Inspirationen til de fint udskårne legefigurer er hentet i eventyrverdenen, som i områdets vejnavne. Fugurerne skal sætte fantasi og leg i gang hos både børn og voksene, samtidig med at de er spændende og smukke at se på. Det hele er placeret delvis inde i skovagtig beplantning.

Der findes en stor gynge, klatrestativ formet som edderkoppespind med edderkoppen siddende i toppen, jorden er farlig sti med balance på line, armgang m.m., en stor træstamme udskåret som glad og sur trold, samt frøen og åkandeblomsten i et sandområde formet som en lille sø.

25mar2008

GeoCenter Møns Klint ligger unikt – der hvor Danmarks kridtfundament dramatisk falder lodret mod Østersøen. Lige uden for døren ligger Klinten med landets smukkeste og til tider mest voldsomme natur.

Geocentret er fyldt med oplevelser. Du kan blandt andet opleve livet i kridthavet, løfte bjerge, gå igennem istidens gletsjere, lave dit eget klinteskred, deltage i aktiviteter og komme på ture med naturvejlederne eller se 5 af landets bedste kunstneres bud på Danmarks og Møns Klints geologiske tilblivelse.

Åbent fra marts til oktober.

25mar2008

Skøn skov midt på Bornholm med alle slags naturoplevelser. Der ligger 2 legepladser i Almindingen. Den ene legeplads ligger lige ved p-pladsen til Christianshøjkroen, og der er adgang til toilet. Den anden ligger lige overfor travbanen. Her er forskellige klatrestativer og andet, der står klar til at blive brugt. Fra denne legeplads udgår “Eventyrstien” til brug ved f.eks børnefødselsdage.

25mar2008

De to alfebørn Alf og Alfine tager dig med ud på en række fantastiske eventyr langs med Nordborg Sø. På 6 flot illustrerede eventyrplancher fortælles historien om hvordan de to alfebørn falder ned med deres flyver ved Nordborg Slot og gennemgår en række prøvelser inden turen slutter ved Bukkebruses legeplads, hvor du kan prøve en tur i Alf og Alfines flyvemaskine. Eventyrstien starter ved parkeringspladsen foran Nordborg Slot og fortsætter ud langs med Nordborg Sø.

25mar2008

Danmarks østligste punkt ligger på den lille øgruppe, Ertholmene, en times sejlads øst for Bornholm. Christiansø er perfekt som mål for en familieudflugt. Turen derud fra Allinge, Gudhjem eller Svaneke giver en helt særlig oplevelse af den bornholmske klippekyst.

25mar2008

Turen rundt om brabrandsøen kan tages på gå-ben, cykel, rulleskøjter, klapvogn eller sæbekassebil m.m. I sommerhalvåret er der flere naturlige stop såsom fugletårne, geder i fold, heste på græs og hvis du rammer den rigtige weekend, kan du såmænd møde en flok helt autentiske indianere på naturcenteret eller et rostævne i roklubben. Medbring selv picnickurven eller besøg det nyåbnede Constantia. Du kan komme til Brabrandstien mange steder, både i Brabrand og inde i den vestlige del af midtbyen. Kig på kortet, og find det mest praktiske sted for jer.