“Børnenes paradis”, som ligger ved Skive Museum i Skive Anlæg, er en af de få kommunale legepladser i Skive. Legepladsen er åben fra medio april 2002 til efterårsferien er slut på følgende tidspunkter: Alle ugens dage mellem 10.00 og 11.30 samt mellem 14.00 og 17.00. Legepladsen styres af en legetante. I Skive anlæg er der også fuglevoliere. Der er bænke i parken hvor den medbragte mad kan nydes.
Utraditionel have anlagt af 3. klasse fra Valby Skole – indviet den 6. august 2000.
Haven indeholder et skyggefuldt skovområde med en junglesti med udfordringer og forhindringer og et lyst og blomsterrigt hjerteformet område, hvor man kan mødes med sin kæreste. Der er frierstole og en Bellismark, hvor man kan tælle “elsker-elsker ikke”. De to verdener er adskilt af søen, men forbindes af en gangbro, hvor særlige punkter udløser spring fra fontæner. Haven ligger i Valbyparken.
Bypark med legeplads, kiosk, udlejning af vandcykler mm. Om sommeren er der flere gratis koncerter. Der er mange borde/bænke til den medbragte madpakke. Legepladsen er særlig velegnet for mindre børn. Forældre vil nyde de mange flotte blomster og planter. I vintermåneder er der skøjtebane.
Her kan du komme bag om den forunderlige cirkusverden og prøve at gå i klovnens fodspor, opleve tryllekunstens magi eller se en optræden som trapezartist. Udstillingen rummer masser af sjældne filmklip og interaktivitet og er en oplevelse for hele familien.
Museet arrangerer også workshops, børnefødselsdage, forestillinger m.m. i Avedørelejrens gamle Fægtesal, der er indrettet udelukkende til cirkusaktiviteter. Hold øje med museets hjemmeside for yderligere information.
Museet rummer en samling af traktorer på ca. 90 stk. fra 1917 til omkring 1960, og ca. 65 stationære motorer fra år 1898, samt en dampmaskine fra 1901. Tag børnene med! Der er små traktorer, som de kan more sig med, mens far og mor er på opdagelse i museet.
Industrimuseet er beliggende på Horsens kommunes gamle elværk og gasværk,i alt ca. 6.500 m2 udstilling. I tilknytning til museet findes klædeskabet (tekstil butik med eget design) og Nimbus udstilling ved Danmarks Nimbus Touring. Du kan se hvordan industrien så ud i gamle dage. Her er stentrykkeri, bryggeri, bogbinderi, bogtrykkeri, smedie, træskofabrik, arbejderboliger, kraftmaskiner, telefoner og tobaksfabrik.
En attraktion for familier med lidt større børn. Der findes alt i gamle landbrugsmaskiner, og der er en bolig som den så ud i gamle dage med møbler, alkove mv. Der er også indrettet små værksteder, med alle de håndværksfag man kan tænke sig fra dengang.
Jagt- og skovbrugsmuseet er et sted som henvender sig til næsten alle aldersgrupper – også de mindste. Museet giver indblik i hvordan vi i Danmark har gået på jagt og dyrket og udnyttet vores skove gennem tiden frem til idag. Her er økser, save, motorsave, traktorer og moderne træfældningsmaskiner. Desuden en stor samling udstoppede dyr med stor viden om dyrets levevis, føde, dyrespor osv. Flere steder må man røre og prøve. Her er endvidere både pusleplads og let fremkommeligt med en barnevogn – hvis man har lillebror/søster med – også fin cafe. Onsdag er gratisdag for alle.
Stenøkser, jernaldergrave og almuestuer omdannes til borge, konger og magt med riddere og prinsesser. Storytelling og middelalderaktiviteter understøttet af lødige udstillinger fortæller om kongeborgen Vordingborg og dens placering i middelalderens miljø, hvor eliten var krigsherrer med bolig på stærke borge spredt rundt i det ganske land.
Et 7600 m² stort, moderne og levende flymuseum med 50 danske og udenlandske luftfartøjer fra 1911–2000. Bl.a. svævefly, veteranfly, jagerfly og helikoptere.
Samlingen kan fremvise de 11 KZ-typer bygget i Danmark i årene 1937-1956, f.eks. det gamle KZ IV ambulancefly. 8 af de udstillede fly findes kun i det ene eksemplar i verden. 16 fly er flyvedygtige. Åbent april-oktober.