Category "Oplevelser"

6nov2009

Frederikshåb Plantage har et vekslende landskab. “7årssøen” ligger nedenfor indlandsklitten man går på. Af geologiske grunde veksler vandstanden i søen, og nogle gange kan søen f.eks. være tørlagt. Rundturen varer ca. 1 time og egner sig ikke til barnevogne og kørestole. Børnene kan klatre i gamle træer og lege gemmelege, og man kan nyde sin medbragte mad på udkigsbænkene. Medtag godt fodtøj. Fra parkeringspladsen (se kortet) krydses vejen, og du følger rød rute. Stien går igennem nåleskoven. Gå til venstre ved grusvejen og lidt henne til højre ad skovsti. Denne fører rundt om søen.

6nov2009

Stort skovområde. I Fuglsang Skov findes en dyrehave med dåvildt med mulighed for fodring. Der er ligeledes en lille naturlegeplads for ungerne. Der er mulighed for at spise medbragt madpakke. I gåafstand derfra via skoven ligger en lidt større legeplads samt store fodboldbaner samt petanque bane. Skoven ligger lige op ad Fuglsang rideskole, hvorfor udflugten evt. kan kombineres med ridetime derfra.

6nov2009

Ved parkeringspladsen er der mulighed for at sidde ved borde og bænke med sin medbragte madkurv. Der er fire ruter afhængig af sværhedsgrad. For motionister og øvede samt for alle andre i alle aldre. Der er fint afmærkede ruter som alle starter ved parkeringspladsen og slutter der også. Den lette rute går jævnt lige ud, mens den svære går op og ned og er noget længere. Rigtig god motion for børn og voksne. Det er en god ide at medbringe en drikkedunk med vand, da man bliver tør i halsen af at løbe/gå. Der er dejlig natur med søer gamle høje træer samt alt hvad der hører sig til i en skov.

6nov2009

Esbjerg Dyrehave er placeret i udkanten af Nørreskoven med er stort område af både skov og eng. I området er der mulighed for at se Kronhjorte, Dådyr og Sikahjorte.Man kan komme rimeligt tæt på disse og specielt i sensommeren og efteråret er dyrene ganske tamme og kommer helt hen og spiser af hånden, hvilket er en stor oplevelse for både børn og voksne. P-plads lige over for Spangsbjerg Sygehus.

6nov2009

Giv dig selv, din familie eller din gruppe en spændende og aktiv dag. Med betalt entré har du mange muligheder inde og ude; f.eks.: Lån waders til hele gruppen, tag på kanotur på den smukke fjord, oplev en spændende udstilling, prøv nogle af de gamle håndværk. Lad fjordcentret være rammen om en dag, hvor I er aktive sammen, I hjælpes hele vejen. Tag gerne den store madpakke med eller besøg kaffestuen. Rigtig mange børneaktiviteter.

6nov2009

Fun Bowling i Sønderborg er Sønderjyllands største bowlingcenter med 1900 m2 under tag hvor man kan dyrke oplevelser ud over det sædvanlige. Du finder 16 fuldautomatiske og nyanlagte AMF bowlingbaner. Udover bowling kan man hygge sig i et pub- og caféområde, hvor der er mulighed for at spille pool, airhockey eller more sig ved spillemaskinerne. Hele familien er velkommen, og der er altid plads til de små, som kan opholde sig i det dejlige legerum.

6nov2009

Oplev et par utraditionelle timer i Fun World. Her finder I bl.a. et moderne indendørs gocart-center, 16 moderne bowlingbaner samt minigolf med 12 huller på kunstgræs. Restaurant med plads til 275 personer. Der er også udendørs hoppepudder til børnene.

6nov2009

Fun and Action Fodboldgolf er et lækkert 18 hullers fodboldgolf anlæg, som lige passer til alle de turister der vil have lidt motion, opleve naturen og frem for alt have en sjov oplevelse.Fodboldgolf stammer fra Sverrige og er en kombination af golf, fodbold og minigolf. Der er en lækkert anlagt fodboldgolfbane i Hejnsvig med 18 sjove og udfordrende huller.- kun 10 minutterskørsel fra Billund.Banen er etableret i en gammel grusgrav og dét gør banen unik. Banerne snor sig op og ned ad skråningerne og gør det til en speciel og sjov oplevelse at spille. Fodboldgolf er for alle. Mor, far og børn kan sagtens tage en tur – det er ikke nødvendigt med forudgående kenskab til hverken fodbold eller golf. Tag en madpakke med og nyd de gode facilliteter. Åbningstider: Fra 1. april – 31. okt.

3nov2009

I Skolegade, lige overfor Politigården, ligger legeparken Dragehaven, som er et eldorado af legemuligheder for børn, unge og ældre. I Dragehaven er der selvfølgelig drager i alle størrelser, både drager du kan kravle ind i, rutsche ud af og kravle op på. Gennem hele området er der lavet en forhindringsbane, der snor sig som en dragekrop med broer og tårne. Mellem dragens krop, er der anlagt skøjtebane, skaterareal, beach-volleybane, og et lille græsareal hvor man kan spille bold. Der er en dinogynge, tarzanbane og petanquebane. Der er madpakkehytter og bålplads og grill som I kan benytte. Der er borde og bænke i hele området. Dragehaven er kun åbent for alle om eftermiddagen, aftenen og i weekenden.