Category "Oplevelser"

6nov2009

I Frøstrup Minilandsby, bygget i forholdet 1:10, kan man opleve hvordan Frøstrup så ud i perioden 1900 – 1920. Da Frøstup blev stationsby i 1904, bosatte mange håndværkere og handlende sig i byen, hvilket betød, at der blev bygget mange nye huse. Inden 1904 bestod byen kun af nogle få gårde og huse.

6nov2009

Lige ud til landingsbanerne i Københavns Lufthavn finder I Flyvergrillen. Fra udsigtsplatformen kan man se flyene lande og lette på tæt hold. Dette er en favorit hos mange børn, der nemt kan blive facineret af de store maskiner. Man behøver ikke købe noget på grillen for at opholde sig på området. Indenfor i selve grillbaren har de mange flyfans hængt fotos af forskellige passagerfly op, og desuden hænger der modeller af passagerfly ned fra loftet.

6nov2009

Det er bare så hyggeligt at sidde med sit barn og køre igennem gamle København og så er der jo altid små historier at fortælle undervejs. Du får børnenes opmærksomhed når du på denne måde fortæller om byen i din barndom, kulturen omkring bygninger alt imens du peger på de smukke huse og sjove døre/porte. Tag en cykeltaxa og kør til restaurant eller station. Man kan lige sidde 1 voksen og 2 mindre børn i en vogn. De prajes hvor de nu er, men et par faste steder er bl.a. Nyhavn ved Kgs. Nytorv-enden eller Storkespringvandet.

6nov2009

Frederiksberg svømmehal er en utrolig dejlig svømmehal, der er super god til de helt små. Man klæder børnene af inde ved babybassinet, der er adskilt fra det store bassin.

6nov2009

Slap af et par timer i det 1000 m2 store subtropiske badeland med hele familien. Her er fyldt med aktiviteter for alle aldersgrupper. Vandrutschebaner, piratskibe m. vandkanoner, boblebad, bølger og vandfald. Afdeling for familiens mindste med varmt lavvandsbassin. Desuden topmoderne fitnesslokale.

6nov2009

Dejlig svømmehal og badeland, hvor sikkerheden er i top. Her finder du svømmebassin, 1 og 3-m vippe. 33º varmt soppe- og morskabsbassin for de mindste (0-4 år) – med sjove figurer der sprøjter med vand og en lille rutschebane for de små.

6nov2009

Klassisk svømmehal med stort svømmebassin og et mindre babybassin. I babybassinet er vandtemperaturen 30° (lørdag 34° undtagen december måned)
Vanddybden 0,80 m i hele bassinet og her er armvinger, bælter og svømmeplader og masser af legeting for store og små. I det store bassin er der også 1,3 og 5 meter vipper.

6nov2009

Stranden ved Femmøller er en god og børnevenlig sandstrand, som bagved er afskærmet af små forhøjninger med bevoksning. Her er meget lavvandet, og sandet er fint. Parkeringsforholdene er lidt kaotiske, men her er iskiosk og toiletter. Her er alletiders for helt små børn.

6nov2009

Den hyggelige sandstrand ved Frederiksdal Fribad er børnevenlig, har lavt vand, livredder, blåt flag og badebro til det dybe vand. Desuden er her masser af plads til både skovtur, leg og afslapning. Der er kiosk med is og pølser og cafe

6nov2009

Karrebæksminde og Enø er kendt som et udsøgt badested med en skøn sandstrand. Stranden har de sidste mange år haft kvalitetsmærket “Blå Flag”, som viser, at vandets kvalitet er i top. Den dejlige, brede sandstrand ved Enø har sandbund og Blåt Flag. Det klare vand bliver kun langsomt dybt, og stranden er derfor meget børnevenlig. Stranden blev iøvrigt kåret til regionens bedste i 2004. Der er en badebro ved stranden som er god til handikappede og barnevogne. Den går helt ned til vandet.