150 kvm dækker modeljernbanen med sine mere end 1000 meter spor, svarende til over 90 km i rigtig størrelse. Til at underholde børnene er der bygget og opstillet en stor LEGO bane, som man selv kan starte og stoppe m.v. Der er også plads til børnenes egne opfindelser af både vogne biler og huse. Længere inde i lokalet står et Märklin anlæg, hvor man kan køre strækningskørsel, eller rangere rundt med togene, som man har lyst til. Derudover er der opstillingsbanegården, som har plads til de lokomotiver og vogne, som ikke kan være på banen lige nu. Der er ialt 150 lokomotiver og ca. 450 vogne af forskellig art.
Model- og dukkehusmuseum med alt i skala 1:12. Model af Gl.Estrup Slot og Ebeltoft Gl. Rådhus. Hundreder af små nøjagtige modeller af alle former for huse, møbler, gulve, tapeter, tøj og almindeligt husgrej. Begrænset åbningstid.
Jernalderlandsbyen er et rekonstrueret oldtidsmiljø, indrettet som historisk Værksted, hvor man i teori og praksis kan få indsigt i vore forfædres levevilkår for 2000 år siden. I husene kan man se de gamle håndværk demonstreret. Jernalderlandsbyen ligger i et naturskønt område i Stavisådalen, hvor der findes bålsted, borde og bænke, som er til fri afbenyttelse.
Naturama fortæller naturhistorie på en ny måde. Dyr til vands, til lands og i luften er iscenesat i et naturteater med imponerende lyssætninger, dramatiske film, avanceret lyd og smukke billeder. I kommer tæt på elge, vildsvin, bjørne, ulve, hvalskeletter og hundredvis af fugle, mens stemningen i rummet skifter fra tidlig morgen til mørk nat med den smukkeste stjernehimmel.
Klø en ræv bag øret, kig isbjørnen dybt i øjnene eller se Danmarks største udstilling af hvalskeletter. Opgaver om dyrene til børn i alle aldre. Tag med på en fascinerende rundvisning eller brug audioguiden med historier om udvalgte dyr. Weekend- og ferieaktiviteter for børn og voksne. I caféen kan der købes frokost, kaffe og kage men I er også velkomne til at medbringe jeres egen mad.
I kan røre ved forskellige dyr rundt om i udstillingen. Mærk pindsvinets pigge, rør rådyrets fine pels, prøv et moskusokseskind eller giv den lille bjørn et knus. Der er også skind, knogler og kranier I kan røre ved.
Hils på den 16 meter lange sejhval, som for vild i Svendborg Sund i 1955 og som siden har været Naturamas største attraktion. Udstillingsrummet er bygget op omkring det store hvalskelet, som Harald Thomsen – museets stifter – i sin tid skaffede til huset.
Stenvad Mosebrugscenter skildrer tørvegravningens historie. Gæsterne på museet kan selv være med til at hælde tørvemassen i forme og lægge tørvene til tørre. “Tørvegrisen” giver en tur på den gamle, renoverede smalsporsbane. Midtvejs findes der en rasteplads, hvor man kan nyde den medbragte madpakke eller vente og tage det næste tog tilbage. Udendørs er der en stor legeplads med mange spændende aktiviteter. Indendørs er indrettet et særligt børnelegehjørne. I entreen indgår en hel dags ophold i museet og dets omgivelser og tur med “Tørvegrisen” gennem det norddjurske kulturlandskab (ca. 40 minutter).
Hjemsted Oldtidspark er et museums-center med et stort underjordisk museum, en aktivitets- og oplevelsespark, restaurant samt butik. I det store underjordiske museum vises de originale fund fra udgravningerne.
Kom familiens Spørge Jørgen i møde, tilfredsstil din og din families trang til viden om teknik og mekanik. Få svar på spørgsmål om elektricitet, biler, fly, gamle håndværk, patenter, computere og meget andet og se i hvilken retning al denne teknik leder vores samfund. Giv dine børn en baggrund for forståelse af den moderne verdens teknik og giv dem en chance for med egne øjne at se og i nogle tilfælde prøve ny og gammel teknik.
Den danske konge i 1268 byggede Koldinghus som en borg for at vogte grænsen mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig. De ældste bevarede dele er fra 1400-årene. Alle dage fra 10.00 – 17.00 er der løvejagt på Koldinghus. Find de mange løver, der skjuler sig de særeste steder på slottet. Efter gennemførelse udleveres en lille præmie. Løvejagten udleveres i billetsalget. Deltagelse 5 kr.
Skagens Bamsemuseum blev indviet i august 1998 og er Skandinaviens første og eneste Bamsemuseum. Bamser af alle slags, unge og gamle, mange med historisk baggrund, lever her deres eget uforlignelige liv i det charmerende gamle skagen-hus med have. Stemningen er eventyr og nostalgi. Her finder du bla. Krøyers personer udskiftet med bamser, og en bamseversion af Mary og Frederik.
Gå på opdagelse i naturvidenskabernes og lægekunstens historie. Se en forestilling i planetariet om stjerner, planeter eller andre spændende himmelfænomener. Museet har gratis adgang for børn og unge under 18 år.