Pragtfuld sandstrand. Lavt vand – klart og rent. Stranden ligger lige ud for Vikær-Diernæs Strand Camping og er offentlig tilgængelig enten fra Diernæs Strand siden over broen eller gennem Campingpladsen.
Søbadet har 3 bassiner: et soppebassin, et svømmebassin og et udsprings bassin. Der er helt nye badebroer,og i badeperioden er der livredder tilstede. Du finder også omklædningsrum, udendørs bruser og toiletter. Der findes også en lille legeplads, vipper og et stort græsareal. Søbadet ligger smukt i dyrehaven, og der er kun en spadseretur gennem skoven til byen. Der er lukket under festivalen 2. weekend i august.
Tversted Strand er en af kystens gode og brede strande med høje klitter og store vidder. Det er en dejlig strand med masser af plads og mange indsøer som mindre børn kan lege i. Der er ishus og by tæt ved. Der er blåt flag på stranden. Hele året rundt indbyder stranden til en travetur med herlig frisk luft. Der er gode parkerings- og toiletforhold. Bilkørsel tilladt, men også bilfrit område.
Denne strand er en sten/sand-strand, så det er en god idé at give børnene badesandaler på. Man kan enten ligge på stranden, eller man kan vælge at ligge lidt længere oppe ad skranten på den græsplæne som er deroppe. Dog kan strandkanten så ikke ses fra græsset, men der er en skøn udsigt over fjorden.
Storstranden ved Juelsminde er en rigtig lækker børnevenlig strand med rent badevand og naturligvis Blåt Flag. Stranden ligger tæt på Juelsminde og havnen. Kiosk og toiletter. Et godt sted også for de lidt større børn, da der hurtigt bliver dybere. Dog er stranden stadig også god til de små børn. Badebro, sandbund og stor bred strand.
Meget børnevenlig strand. Der er meget lavvandet og en badebro. Stranden har det eftertragtede Blå Flag, der signalerer rent badevand.
På Grønhøj strand er der noget for hele familien. Det er tilladt at køre i bil på stranden og parkere, så der er ikke noget med at slæbe strandbagagen. Der er lavvande et godt stykke ud med lækker blød sandbund. Der er lune klitter, hvor man kan sole sig hvis det blæser lidt. Der er ikke langt til toiletter og kiosk. Sidst på eftermiddagen er der mulighed for at købe friskfanget fisk fra fiskehandlernes biler, som kører ned på stranden. De kan jo så nydes på grillen på stranden, inden man til sidst nyder den fantastiske solnedgang, hvor man kan være heldig at de marsvin tæt ved kysten.
Hyggelig ferskvandssø med lavvande et godt stykke ud, og derfor ideelt for børnefamilier. Søen ligger ved åben fyrretræsskov med p-plads, kiosk og toilet. Der er et meget begrænset sandareal.
Lyngså Strand strækker sig kilometerlangt. Stranden er et paradis for alle, der elsker at samle skaller, konkylier, rav og andet spændende. Mange benytter stranden til motion og skønne gåture dagen lang, for den er lang og der er helt ro bortset fra lyden af havet. Stranden er lavvandet og har Det Blå Flag.
Sæby strand er en fantastisk børnevenlig strand. Kilometerlang finkornet sandstrand med klart lavt vand. Her er masser af strandskaller, konkylier og fine sten – et sandt paradis for små samlere. Stranden er adskildt af læ stendiger som løber ud i vandet – dette skaber hygge og tryghed – og på denne måde virker havet heller ikke så overvældende for de mindste når de skal med i bølgerne. I den ene ende af stranden finder han lystbådeområder med spisesteder, grønne områder, ænder der meget gerne vil fodres og legepladser. Stranden har det blå flag og er også kendt for af være meget handicapvenlig – der er flere steder kørestols/barnevognsramper ned på stranden. Toiletter og kiosk.