Her er som i Troperne – men ved Vesterhavet – Året rundt er her 28 graders varme, store pools, boblebad og babybassin stor, sjov rutsjebane. TropeCafé med kolde drinks til de voksne og is til børnene.
Indendørs finder du springbassin med 1 og 3 meter vippe, svømmebassin og en familieafdeling på 24 meter med 30, 60 og 90 cm. dybde og 32 grader varmt vand. Derudover 25.000 m2 udendørs areal med et 50 meter svømmebassin med 10 baner og et børnebassin. Bassinerne har 24 grader varmt vand. På det store grønne område omkring bassinerne er der petanque- og beach volleybaner. Der er en basketbane og flere enkelte basketkurve. Der er borde, bænke og liggestole til fri benyttelse. Udendørs må man gerne medbringe fortæring til eget forbrug. I et stort sandområder er der 3 hoppepuder. En er på 64 m2 en anden på 80 m2 og den helt store er på 144 m2
I Varde Svømmehal er der aktiviteter for hele familien. Tag en tur i den over 60 meter lange vandrutschebane eller hop ud i bølgerne i bølgebassinet. Der er også mulighed for en rask svømmetur i 25 meter bassinet eller udspring fra 1 og 3 meters vipper. Familiens yngste kan boltre sig i babybassinet med vandlegetøj. Desuden er der legeredskaber til de større børn samt armvinger og bælter til alle, der har brug for det. Efter svømmeturen kan du slappe af i liggestolene i vort hvileområde, eller du kan få varmen i saunaen eller sommerkuløren i et af vore solarier.
Pladsen har udendørs swimmingpool på 250m2, med børnebassin på 36m2 . De 2 opvarmede bassiner give både badesjov og afslapning for hele familien!
I Vojens Svømmehal kan hele familien boltre sig, der er lidt for enhver smag og ethvert behov. Der er 25 meter bassin med 1 og 3 meter vippe. Varmvandsbassin med massagedysser – Mammut-bruser – bobbelsone – Spa – Sauna – og meget mere.
Bag svømmehallens store glasfacader er det næsten, som at være derude i naturen under den blå sommerhimmel. Herfra kan du også se alle de andre idrætsfaciliteter i området: Fodboldbaner, skøjtehallen og idrætshallen.
Svømmehallens akustik er i særklasse. Den sikrer, at alle kan hygge sig relativt uforstyrret. I spabadet er det helt specielle jet-boble-dyser og du kan her nyde udsigten over hele svømmehallen i det 38 grader varme vand.
Der er også mulighed for at gå til babysvømning i hallen.
Rønne Svømmehal har følgende faciliteter:
Svømmebassin med vandrutschebane. 25 x 12,5 meter (28 grader).
Børnebassin. 8 x 12 meter (28 grader).
Udpringsbassin. 11,75 x 11,50 meter (28 grader). 1-meter vippe, 3-meter vippe, 5-meter tårn.
40-meter vandrutschebane
Morud Friluftsbad er beliggende 15 km. vest for Odense midt i Langesøskovene og tæt på Langesø Slot. Her finder du nyrenoverede bassiner og omklædning. Rutsjebaner, udspring og børnebassin. Derudover et dejligt grønt areal til solbadning. Sauna og kiosk. Åbent juni-august.
Thy Hallens svømmecenter er et moderne svømmecenter med et svømmeområde og en terapiafdeling.
Der er 4 bassiner i selve svømmeområdet. Heraf er det største bassin 25 m langt med 8 baner. Vandet er 27 grader varmt og bassinet er fra 120 til 380 cm dybt. Derudover er der et øvebassin på 55 m2. Bassinet her har en vanddybde på 70-80 cm og her er temperaturen 31-32 grader.
Familiebassinet er et større område, hvor der er flere bassiner i et. Her kan blandt andet nævnes et babybassin, rutchebane, aktivitetsbassin, modstrømskanal mv. Familie bassinet er et lege område for børn og barnlige sjæle. Bassinerne er fra 20-120 cm dybe og temperaturen er på 31-32 grader.
Terapibassinet er i et lukket lokale inde i svømmecentret, her er det muligt for alle at slappe af, derfor er leg og plasken frabedt i terapibassinet.
Om du ønsker at svømme, lege, slappe af, forkæle dig selv, motionere, deltage på et af vores hold er Thy Hallens svømmecenter lige noget for dig.
Østerbro Svømmhal består af et undervisningsbassin til børn, et babybassin til de helt små (op til 3 år) og et 25-meters bassin.
25 meterbassinet er opdelt i 6 baner og benyttes til motionssvømning, klubtræning og udspring. For at benytte bassinet skal man kunne svømme 2 baner sikker svømning (uden hjælpemidler, uden hvil). Det er alene den vagthavende livredder som vurderer om en svømmer er dygtig nok til at benytte bassinet.
Undervisningsbassinet er 0,90 meter dybt og benyttes primært af børn som ikke er sikre nok til at svømme i 25 meterbassinet.
Babybassinet er forbeholdt børn op til 3 år i følge med en forældre/voksen. Der er adgang til bassinet, når der ikke er babyundervisning.
I Slangerup svømmehal findes:
Sauna, sol, helseboks, legeredskaber, klatrevæg, puslebord, babybadekar samt kæmpe oppustelig hund.
Stort 25 m svømme- og legebassin på 27 grader, lille lege- og badebassin på 12×6 meter på 32,5 grader og et babybassin på 34 grader.