På Molslaboratoriets område er der 2 skønne stier ud i naturen. Man kan vælge mellem Den Italienske Sti, som er ca. 3 km lang, eller man kan følge Strandkærstien som er 4 km. lang. Området er smukt med varieret bevoksning, og der er en god chance for at møde køer på ruten. Hvis du vælger Den Italienske Sti, kan du enten vende om når du når til slugten eller du kan fortsætte igennem gærdet, gå stejlt op til venstre og nyde en fantastisk udsigt. Derefter kan du gå videre af vejen, og komme af en anden rute tilbage til udgangspunktet. Barnevogne og klapvogne er ekstremt svære at have med på stierne. Ligeledes er det umuligt at komme rundt i rullestol.
Det er en super natur legeplads. Der er gynger, balance træer, svævebane, bålsted, masser af borde og bænke, grillrist til bål, huler, hoveder der er skåret ud i træ, skov, Ja en hel masse sjove ting. Legepladsen findes på rastepladsen mellem Nørup og Billund (Gødding Rasteplads).
Badeanstalten Spanien ligger centralt i Århus ikke langt fra bus og tog.
I svømmehallen er der 3 bassiner:
Et stort bassin og et børnebassin begge med en vandtemperatur på 28°C.
Et ovalt terapibassin med en vandtemperatur på 34°C.
Et boble-/spabad – vandtemperatur på 34°C.
OBS: Badeanstalten Spanien er pga. ombygning lukket fra og med 6. april 2010 til 1. marts 2011.
Arrild svømmehal har noget for både små og store vandhunde. Svømmehalen indeholder 3 bassiner. Det specielle børnebassin er altid 34 grader varmt. Legebassinet har integreret boblezone, vandkanoner og modstrømsanlæg. Her er vandet 27 grader varmt.
Konkurrencebassinet er 25 m klang og er velegnet til motionssvømmere. Her er også en supersjov vandrutsjebane.
Museet, der ligger ved Flyvestation Karups Gedhusvagt, rummer effekter og billeder helt tilbage fra tiden, da den tyske besættelsesmagt begyndte at anlægge Flieger-horst Grove, som den hed i starten.
Livet i flygtningelejrene i Gedhus og Grove vises med fotos, genstande m.v. Flere erindringer er udgivet i bogform.
Men primært kan man på museet se en masse effekter fra det danske forsvars indtog på pladsen og fra perioden siden Flyvevåbnets oprettelse i 1950. Inde i museet findes således bl.a. flymotor, katapultsæde og våben samt en stor billedsamling, hvor man kan følge flyvestationens udvikling år for år op til vore dage.
I hallen bagved museet ses en KZ VII Lærke, L60 antiluftskytskanon, jetmotorer, cockpit fra F-35 Draken og fra F-100F Super Sabre m.m. Og endelig ses i hangarteltet jetfly af typerne RF-84F Thunderflash, Meteor Mk.8 og F-84G Tordenjet samt en Rosenbauer crahstender.
Begrænsede åbningstider, så tjek hjemmesiden.
Vi er i det dramatiske år 1864, da Danmark var i krig med to af Europas stormagter – Preussen og Østrig. Du befinder dig på selve stedet, hvor krigen bliver afgjort med angrebet på Dybbølstillingen den 18. april 1864. Her bliver historie vakt til live…. Man hører og ser en masse om den dansk-tyske krig om grænsen – og der er også mulighed for at se et gammelt gevær (ægte) samt et par gamle kanoner (ægte) blive fyret. Føl på en bajonet og et gevær – bag pandekager, som soldaterne må have gjort det dengang. Mange spændende ting for de fleste aldersklasser.
Svendborg Svømmeland byder på aktiviteter for hele familien: Vandrutschebane, vandkanon, strømkanal, spa-pools, varmtvandsbassin, sauna, solarium, børnebassin
Her kan alle vandhunde boltre sig i børnebassin, 30°C, svømmebassin med hvirvlende strømkanal og massagedyser, 29°C, sjov vandrutschebane med special effects, spændende grotte med vandfald og klatrevæg, afslappende 6-personers spabad, dampbad, sauna og til babyen kravlegård og pusleplads. Badelandet er gratis for boende gæster/50,-kr for ikke boende gæster.
Fjord&Bælt er et spændende oplevelsescenter for både børn og voksne, og for dig der ønsker seriøs viden om den forunderlige verden under havets overflade. Oplev Danmarks eneste ynglende hval og delfinernes slægtning: Marsvinene Freja, Sif og Eigil. Fjord&Bælt er faktisk det eneste sted i verden, hvor du kan komme helt tæt på de små hvaler. For ikke at tale om de fire legeyge sæler, der bor i bassinet lige ved siden af hvalerne.
Horsens Legeland har bl.a. følgende aktiviteter: Hoppeborge, bordfodbold, airhockey, boldhus, minigolf, superjumper, rodeotyr, rutchebaner, sumobrydning, spillemaskiner m.m.m.
De helt store børn, unge og voksne kan bl.a. spille og konkurrere på de mange spillemaskiner og stærkmandsprøver. Miniland er specielt indrettet til de 0-5 årige, så de små kan tumle uden at blive forstyrret af de større børn.
Leg i Legelandet, spis i cafeen, og få en herlig oplevelse for alle der har lyst til sjov, udfordring og hygge.