Category "Oplevelser"

12jan2012

Storcenter Nord har i 2011 etableret et stort gratis legeland i “Smilehullet”. Legelandet er næsten 8 m højt og har plads til 150 børn. Der er masser af gynger, en snoet rutchebane og et kæmpe klatretårn.
Adgang til legelandet er gratis men forbeholdt børn op til 8 år.

“Smilehullet” finder du midt i Storcenter Nord – ved rulletrapperne.

I “Smilehullet” finder du ligeledes Nordeuropas største indendørs levende koralrevsakvarium. Her kan du møde vores store gamle fisk som gerne går tur med børnene langs den lange rude i akvariet.

I Centrets foyer finder du både et lille legeområde og det Store Røde Tog i tre led som du kan klatre helt op på taget af.

30dec2011

Besøgsgården Grønnehavegård er en stor firelænget bindingsværksgård med stråtag lige ud til vejen mellem Helsinge og Frederiksværk. Her på besøgsgården kan du møde mange forskellige dyr; køer, heste, grise, geder, får, kalkuner, chinchillaer, fugle, ænder, høns, gæs, duer, hunde og katte. Her er også mange forskellige gamle danske husdyrracer. Der er også ponytrækture og mulighed for en traktortur ud over engene med selveste bondemanden. Cafe.

12dec2011

På Mustang hesteranch har man mulighed for at se vaskeægte Mustang heste. Stedet afholder gratis rundvisninger, hvor de fortæller Mustangs historie i USA, hvordan de tæmmes og hvad de kan bruges til. Det er også muligt at røre og hvis man er ”heldig” at ride en rigtig ”vild” Mustang.

Begrænsede åbningstider, så tjek hjemmesiden.

Det er gratis at besøge hesteranchen.

6dec2011

Gå tilbage til hverdagen i 1950erne, træd ind i Krønikens hverdag og smag på Richs kaffen og kiksekagen fra dengang. Eller besøg familien Sørensen, tre generationer københavnere fra 1885 til 1990.

28nov2011

Oplev naturen i kæmpeformat i Planetariet. I Planetariet kommer du helt tæt på begivenhederne i de spektakulære IMAX-film. Filmene omhandler dyreliv, ekspeditioner, naturfænomener, universet m.m.

7nov2011

SegWorld er en splinterny og helt enestående forlystelsespark med SegWay. Intet mindre end verdens første. SegWorld er en realitet i Aarhus som alle skal opleve.

Det er underholdning og udfordringer til folk i alle aldre. Hop ombord på de terrængående SegWay’s og slå dig løs på hele 6000 m2 spækket med fantastiske baner og betagende scenarier.

SegWay er et helt specielt og vildt imponerende 2-hjulet køretøj, hvor du med din kropsbalance styrer både retning og fart.

21okt2011

Naturreservat, hvor der uden for jagtsæsonen arrangeres guidede ture ud iblandt vildtet. Der er mulighed for at fodre kronhjortene med korn og se de flotte vildsvin, alt sammen fra en bil hvori I køres rundt. Der er også jagt museum på Røgegård, en facinerende udstilling. Et sted for folk der kan lide natur og vilde dyr .

14okt2011

Da der skulle graves ud til Vedbæk skole fandt man grave fra jægerstenalderen. De bedste af disse er udstillet i det lille lokale museum, Vedbækfundene, der ligger i den ene længe til Gammel Holtegård i Gl. Holte. Ad snoede stier bevæger man sig gennem skoven ned mod fjorden, og hvor man samtidig kan betragte stenalderens planter og dyreverden på forskellige årstider. Udstillingen er meget overskuelig og børnevenlig.

27sep2011

Vizz i HerningCentret er det nyeste indendørs centerplay på 700 m2 i Herning. Den er det ypperligste indenfor familieentertainment, hvor der er kræset for kunderne i topmoderne faciliteter med stor temafyldt softplay med boldfontæne og kanonboldområde, multisportsarena, småbørnsområde, trampolin, morskabsmaskiner (free play), interaktive maskiner med soft touch og meget mere.

Nyd en stille kop kaffe i Vizz relax lounge, benyt internet caféen (der er også fri trådløs opkobling), læs en avis eller se nyhederne, mens børnene brænder energi af. Caféen tilbyder bl.a. hjemmelavet gourmet mad.

Aflever dine børn (4-8 år) i Vizz Kidz Klub, mens du shopper. De får en Kidz Klub T-shirt på med indbygget alarm, så vi kan tilsikre, at de ikke forlader vort center før mor eller far kommer for at hente dem.

Kommer du mere end én gang i måneden, så køb sæsonkort – det kan betale sig, og så kan du komme lige så tit du ønsker.
Der er speciel institutions- og dagplejerabat.

13sep2011

Havtyren er en af Danmarks største og flotteste naturlegepladser, og du finder den ved den store parkeringsplads i Liseleje.

Der er mange aktiviteter til alle forskellige aldre og så ligger den perfekt i skyggen i udkanten af skoven og op til stranden.