Helt op i toppen af Kulhuse er vandet for de lidt større børn, da der hurtigt bliver dybt. Går man lidt længere mod syd kan der ved lavvande være godt for mindre børn. Og vandet bliver ret hurtig lunt, da det er en bugt og ikke ud til det åbne hav. Der kan købes is v. havnen. Kulhuse Strand er en dejlig sandstrand med græs og beplantning bagved. Stranden har det blå flag.
Glud Museum er et spændende frilandsmuseum med 15 historiske bygninger fra Østjylland. I bygningerne oplever man livet i landsbyerne de seneste 30 år.
Besøg blandt andet Danmarks ældste stuehus fra Rasmus Thomesøns gård fra 1662, fiskerhuset fra Bjørnsknude fra begyndelsen af 1700-tallet. Tag et kig ind i Martas husmandssted fra Skjold, og se den store firlængede gård fra Badensminde fra 1811. Man kan også besøge museets store udstillingshal med landbrugsredskaber, hestevogne og landhåndværk. Oplev også den spændende historie om museets grundlægger Søren Knudsen i hans villa Hildesheim.
Åbent april – oktober.
Se museets mange aktiviteter for børn på hjemmesiden.
I juli åbner Sydsjællands fedeste naturoplevelse for hele familien. Camp Adventure er Danmarks nye aktivitetspark, hvor du kan svinge sig i trætoppene, klatre på klatrevæg og prøve Nordens længste svævebane på 450 meter!
Med fem sjove og udfordrende trætopbaner i forskellig højde- og sværhedsgrader er der noget for både børn og voksne, begyndere og erfarne vovehalse. I alt 85 spændende aktiviteter rundt omkring i skoven, hvor I kan have det sjovt og opleve naturen på en helt ny måde. Når du bevæger dig rundt i trætoppene bruger du kroppen til at komme fra udfordring til udfordring, hvad enten det er ved at svinge, klatre eller svæve rundt blandt træernes toppe.
Camp Adventure er placeret i et skovområde ved Gisselfeld Kloster på Sydsjælland, hvor naturskønne omgivelser danner rammen om en aktiv og sjov dag for hele familien. Med udsigt til banerne kan der, i den nyistandsatte café, desuden nydes velsmagende sandwich samt frugt og drikkevarer.
På Camp Adventure er sikkerheden i top. Aktivitetsparken er designet og bygget af førende specialister på området, og alle materialer er af højeste kvalitet. Vores instruktører er erfarne professionelle, som sørger for, at du får en god oplevelse i trætoppene.
Baner bookes for fire timer ad gangen.
Stort sommerland beliggende i skyggefuld skov. Mange forlystelser for både store og små børn. Meget stort vandland med rutsjebaner og børneaktiviteter. Til de helt små er der gode puslefaciliteter med gratis bleer og “ammestue”. Der kan lejes trækvogne, klapvogne og garderobe.
BonBon-Land ligger i Holme-Olstrup – lige uden for Næstved på Sjælland. Forlystelsesparken er stor og med god plads til både de mere end 50 forlystelser og masser af grønne områder til sjov og afslapning for hele familien.
Med 50 forlystelser er der noget for legebørn i alle aldre, lige fra små baby-karusseller til de vildeste rutsjebaner med frit fald, loop og voldsom g-påvirkning. Derudover er en af de mest kendte forlystelser BæverRafting, der er én af nordens længste og mest populære raftingbaner.
I 2013 åbner BonBon-Land et nyt 500m2 stort vandområde – Pelle Piratsprøjt. Området består af en kæmpe vandborg med hele 10 rutsjebaner i forskellige højder, spin-rutsjebane og vandtønder der vælter vand ud over de uheldige/heldige der står lige under. Pelle Piratsprøjt forventes at stå færdig til brug midt i juni 2013.
Forlystelsesparken byder også på en række spisesteder, Is-huse, Slush-Ice og sidst men ikke mindst Anna’s Mokka der er parkens cafe, hvor der er kvalitetskaffe (til mor), kage og tærte og endelig kan du i Anna’s Mokka også vælge en lidt sundere frokost i form af sunde sandwich.
Under 90 cm – fri adgang.
Når entréen er betalt er der fri adgang til alle kørende forlystelser.
Hvordan var det lige, vi kommunikerede, før mobiltelefonen og internettet holdt deres indtog i vores hverdag? Det kan efterhånden være svært at huske, men heldigvis kan man opleve det på Post & Tele Museum i en sjov og lærering udstilling for hele familien.
Tag dine børn og børnebørn med på en rejse med H.C. Andersen som guide: En rejse, hvor du får foldet breve, truttet i posthorn, morset og sejlet med isbåd. Og hele vejen kan du høre H.C. Andersen fortælle om kommunikation i 1800-tallet. Han fortæller om sine rejser med postdiligencen, der gjorde ham gul og blå over det hele, om den elektriske telegraf, der næsten var for meget for den følsomme digter, og om de farefulde transporter med isbåden over Storebælt.
I den mere tekniske – men absolut børnevenlige – afdeling kan du producere dit eget radioprogram eller prøve at lagre lyd på datidens harddisk, telegrafonen, der blev opfundet af danske Valdemar Poulsen. Du kan sende beskeder pr. optisk telegraf eller forsøge at få hul igennem på det gamle omstillingsbord.
I udstillingen om nyere tids kommunikationshistorie er der rig mulighed for at mindes og fortælle om egne kommunikationsminder og verden før mobiltelefoner og internet. Her kan du opleve et 13 meter langt centralbord fra Central Helrup, hvor telefonistinderne arbejdede i døgndrift for at sætte de mere end 10.000 abonnenter i kontakt med omverdenen. Du kan også gå på opdagelse i 100 års telefon¬design, 1900-tallets telefonbokse, og de første mobiltelefoner, der krævede en bil for at være mobile, blandt meget andet.
Igennem hele udstillingen er der rig mulighed for at lytte, se, mindes, trykke, prøve, tale, føle, quizze og konkurrere, så alle sanser bliver aktiveret og hele familien underholdt.
Hvis du trænger til mere fysisk udfoldelse, kan du lege dig til viden om frimærker i alle afskygninger i museets nye legeland Ind i frimærket. Her er virkeligheden vokset ud af frimærker i kæmpestørrelse, så du kan klatre i træerne, bade i havet og flytte ind i byens huse, når du da ikke lige drøner rundt i de fire store rutsjebaner. Husk praktisk tøj!
Museet er åbent alle ugens dage kl. 10-16, og der er gratis adgang. Dog er museet lukket 24., 25. og 31. december samt 1. januar.
Kom og besøg et legeland hvor der er taget hensyn til at små børn kan udfordres i ro, store børn kan lege vildt og de voksne kan slappe af i lyse omgivelser. Det særskilte område for de 0-3 årige opfordrer til motorisk udviklende leg med bl.a. trampolin, klatre-væg, boldpool og småting som vippedyr og motorcykler. Den store legeborg er ideel til fangeleg i hele 4 etager, 8 rutsjebaner til ethvert niveau samt boldkanoner som kan bruges til at skyde venner eller forældre ! Den store hoppeborg kan bruges til at rutsje på, rulle ned af eller hoppe på numsen, sjov for både børn og voksne.
For de voksne tilbydes der gratis trådløst internet, dagens avis eller nye ugeblade. Cafeén serverer et blandet udvalg af frisklavet mad, både til voksne og børn. Kaffen brygges på ægte italiensk maner med friskmalede bønner på espressomaskine.
Det er tilladt at medbringe egen mad men drikkevare skal købes i Legeparadiset. Alle har strømper på, både børn og voksne.
Større legeplads anlagt på en stor åben og velafgrænset plads mellem lange ensartede karréer. Legepladsen er opdelt i tre grusfelter, der indeholder klatreborg med rutchebane, gynger, sandkasse, vippedyr og legehus. Legeområderne er omgivet af asfaltområder og indrammede af klippede hække. Der er et stort boldbur med rammebeplantning af busket og enkelte høje træer. Legepladsen ligger mellem Sundholmsvej 95 og 107.
Skotlands Plads er i 2013 blevet gennemrenoveret med helt nye legepladser, hængekøjer, griller og boldbane.
Danmarks kulturhistoriske hands-on museum
Et unikt historisk museum for klæder, form og bolig i det 20. århundrede i Danmark.
Tidens Samling i Odense er et usædvanligt og unikt museum, hvor børn og unge får muligheden for at opleve dansk kulturhistorie helt tæt på. Hvad der skiller Tidens Samling ud fra andre museer er, at børnene gennemlever en sanselig tilgang til historien, og er ikke blot tilskuere til historien, men nærmest bliver en del af den. En uvurderlig kulturel oplevelse i sig selv.
Tidens Samling giver børn mulighed for, at bruge alle deres sanser i museets permanente udstilling. Her er genstandene ikke fanget bag montre, men frit tilgængelige, hvilket tillader børnene, at bruge alle deres sanser. De kan tage plads i de originale møbler, åbne skufferne, bladre i bøgerne, prøve tøjet, kun fantasien sætter grænser. Børnene oplever den nære fortid både med alle deres sanser, og denne direkte tilgang til historien vækker børnenes nysgerrighed på en unik måde, og leder til mange spændende og sjove spørgsmål om vores nære fortid.
Ud over den permanente udstilling har Tidens Samling vekslende særudstillinger, hvis formål er at sætte fokus på væsentlige epoker, emner eller temaer i det forrige århundrede.
Der sælges sodavand, kaffe og the, samt kiksekage i cafeen.
Maskotten, den frække kållarve Pella, byder sammen med sin familie velkommen til Capella House of Fun, som er et toetagers aktivitets-, lys- og lydunivers for børn i alderen 3-12 år, med ruchebaner, klatrestativer, spejlvægge samt bold- og legeområder med skøre klovne og figurer.