Det er ikke fyret der er attraktionen, men stranden, hvor der er masser af forsteninger. Har man øjnene med sig kan alle ihvertfald i løbet af en halv times tid nå at finde en eller flere forsteninger.
Hedeland er et 15 km2 stort naturområde. Meget skønt natursted hvor man kan gå spændene ture med børnene og nyde naturen og søen.
Hedelands veteranbane kører hver søndag i sæsonen, der løber fra midten af maj til begyndelsen af september. Veteranbanen findes ved indkørsel til Brandhøjgårdsvej 2.
Brandhøjbanen – minijernbanen – er også en stor attraktion for børn i alle aldre. Den er placeret ved Hedelands Veteranbanes trinbræt ”Stenager” eller du kan komme til banen via p-plads syd for kolonihaver. Kører ca. hver 14. dag fra maj – september.
I sammenhæng med Amfiteatret ligger Skibakken med et toppunkt 80 meter over havets overflade. Ved kolde vintre anvendes snekanoner til at forsyne bakken med sne. Skibakken findes ved indkørsel fra Brandhøjgårdsvej/Tranemosevej.
Syd for Haslev finder man i Hasede Skov et meget anderledes “dramatisk” skovområde, hvor der pludselig midt i skoven åbner sig en høj, stejl kløft på 30-35 meters højde (Istidens smeltevand har flået jorden væk!). Det er et skønt sted til en skovtur, hvor børnene kan lege på skrænterne og svinge sig i et ophængt reb (gynge) på et plateau midt i kløften. På sin vej til kløften passerer man Paradishaven, hvor man kan se en masse, forskellige importerede planter gennem ca. 100 år. Ifølge sagnet gemte svenskerne sig her for Gjøngehøvdingen under krigen i 1660.
Vallensbæk Naturlegeplads ligger i en skøn gammel have med masser af buske og frugttræer og med bænke og borde, en grill og en bålplads til fri afbenyttelse.
Selve legepladsen består af 3 legehuse med terrasser, købmandsdisk og kolbøttestænger. Her er også klatretårn og flere andre legeredskaber.
Stendysserne ved Tustrup stammer fra stenalderen, og her kan man se rekonstruerede dyssekamre, en jættestue og et kulthus. Det kan anbefales at gå en tur inde i jættestuen, der med sit 10 meter lange kammer er det største af den slags huse i Østjylland. Bikammeret skulle være et sikkert hit for børn at kravle ind i med en lommelygte.
I området kan I nyde den medbragte madpakke. Der er en skøn natur omkring dysserne.
Tørskind Grusgrav ligger i Vejle å-dal. Grusgraven er udsmykket med store skulpturer lavet af bla. Robert Jacobsen. Alle skulpturer er lavet af beton, jern, sten og træ. Området er kuperet og kan danne grundlag for mange sjove lege, hvor man virkelig får brugt sin krop. Nogle af skulpturerne kan man lege på. Der er skråninger, som er sjove at lege på. Der er dejligt areal med græs og borde og toiletbygning. Et område, som er spændende for både børn og voksne.
Et stykke natur som er værd at opleve. Efter sagnet har en irsk præst levet og prædiket fra sin taler stol – du skal ned og op af mange træ trin(ca 172 stk) men det er anstrengelserne værd. Den smukke natur og den 40 meter høje lodrette klippevæg med jættehuler og gl grotter.
Sejs Hede er en fredet hede med lyngbakkerne Sindbjerg og Stoubjerg. Her er skøn natur, og det er ren fryd for børnene at bestige de 2 bakker/bjerge. Der er stier og trapper op og ned af bakkerne, og der er en formidabel udsigt fra toppen. På en klar dag kan man se over til Himmelbjerget.
Er man dårligt gående eller med barnevogn, kan man roligt sende de store børn over bakkerne, mens man selv går udenom. Stisystemet leder også ned til Sejs, hvor man kan gå en tur ned til vandet.
Drej ind fra Borgdalsvej, hvor der er skilt til de 2 bjerge. Kort efter er der en P-plads.
Melby overdrev var indtil 2003 militært øvelsesområde, og den gamle, røde kaserne ligger der stadig. Vi elsker at gå gennem det hedeagtige område, hvor der er optimale muligheder for at lege gemmeleg, Man kan også plukke evighedsblomster og forsøge at indfange sommerfugle i net, for dem er der mange af om sommeren.
Fortsætter man ligeud, ender man på stranden, hvor man kan spise medbragt mad, soppe, svømme eller hvad vejret nu er til. Melby Overdrev er en del af det, der skal blive til ’Kongernes Nordsjælland’ – og miljøministeren har udnævnt det til at være nationalpark.
Planetstien er en knap 6 km lang astronomisk familieattraktion i Hvidovre. Stien strækker sig fra Solen på toppen af “Bjerget” i Kystagerparken og slutter ved dværgplanetetn Pluto i Mågeparken.
På Planetstien går du fra planet til planet. Ved at læse opslagstavlerne kan du blive klogere på planeternes fysiske forhold, den atmosfære, som de befinder sig i, og antallet af måner.