Category "Natur"

9nov2009

Rude Skov er en del af et større skovområde, som engang strakte sig fra Sjælsø i nord til Furesøen i syd. Ude midt i Rude Skov ligger der en legeplads. Det er ikke en legeplads i traditionel forstand. Den består af en række små legerum, der er spredt ud i skoven. Hvert rum udfordrer dig i din fantasi, hvis du kan finde frem til stedet, hvor de ligger. Udgangspunktet ligger ved Naturskolen i Rude Skov.

9nov2009

Lige i udkanten af Helsingør by, hvor by og skov mødes ligger der en skovlegeplads. Den giver gode muligheder for at børn kan udfolde deres fantasi og fysik. Let tilgængelig og i lysåben bøgeskov og ud til åbent græsareal. Svagt hældende terræn.
Stort fældet træ, brændeshelter, slynger, udskårne træfigurer, store sten, “jorden er forgiftig”-anlæg. Borde og bænke.

9nov2009

Syd for Slagelse ligger Hylleåsen – et dejligt område med borde og bænke, samt legeplads. Her er også geder, vandhul med ænder og flere andre fuglearter. Dyrene er på området fra maj-september.

9nov2009

Rebild bakker er en af Danmarks skønneste naturoplevelser. Fra parkeringspladsen går man til højre igennem porten til naturparken. Har man barnevogn med fortsætter man forbi bjælkehytten, hvor stien fortsætter ned i dalen. Uden barnevogn kan man vælge trapperne. Man kan følge stien igennem dalen ned mod Troldeskoven, eller man kan gå sjove ture op og ned af bakkerne, hvor der er lavet trappetrin mange steder.

9nov2009

Udby Skov er en næsten spritny skov, der først blev tilplantet i 1997. Der er en fin legeplads, som er beliggende ved Trehøjevej vest for Udby. Samme sted findes bålplads og primitiv overnatningsplads. Udby Skov ligger tæt på Stege og Udby, og det har derfor været oplagt, at skabe gode oplevelsesmuligheder med stier, skovlegeplads, skovsøer og mange forskellige træer og buske.

9nov2009

Skovområdet er rigt på bakker og inde i skoven finder vi det højeste punkt på Møn – Aborrebjerget – placeret 143 meter over havet. I Klinteskoven er et net af stier. Skoven har et varieret fugle- og planteliv og er rig på fortidsminder, blandt andet gravhøje. Du finder også en naturlegeplads midt inde i Klinteskoven. På pladsen findes også bålpladser og borde/bænke. Der er etableret adgang for kørestolsbrugere til grillplads og bord, og det er faktisk muligt at køre i bil helt frem til pladsen.

9nov2009

Bypark. Stort rekreativt område med god legeplads. Sø med masser af ænder. Et populært sted for børnefamilier, da ænderne er glade for at blive fodret. Tag madpakken med og nyd den på de store grønne arealer. Ligger mellem Teglværks Allé og Sjællandsgade.

9nov2009

Her ved Kvie Sø finder du en stor legeplads. På stedet er der en hyggelig og børnevenlig restaurant. Der er mulighed for at gå rundt om søen. Turen er ca. 2 km. På legepladsen er der bl.a. et sørøverskib, der giver god mulighed for kontakt med andre børn. Om sommeren er der meget børnevenlige bademuligheder.

9nov2009

Haven ligger på Tirsbæk Strandvej lige op af Nørreskoven og ned til Vejle Fjord. Hele året er der mulighed for at se på fuglene i volieren, lege på legepladserne, som både er til store og små børn, spise sin medbragte mad, nyde udsigten over fjorden, se på stærene i stærekasserne eller se på dyrene i Dyrehaven på den anden side af vejen i Nørreskoven.

9nov2009

Ved Mølholmsdammen kan de besøgende lege på småbørnslegepladsen eller i den lille labyrint, fodre ænderne, stå på broen og se ned i det lille vandløb, spise sin medbragte mad eller sidde helt stille på en af bænkene ved søen.