Dejligt svømmeland med 50 meter bassin og 1 og 3 meters udspringsvipper, et babybassin samt store småbørns- og familiebassiner med mange forskellige legerekvisitter. Desuden kan du i tilknytning til svømmehallen besøge Aqua Fun afdelingen, hvor leg og glæde er i fokus med 36 meters rutschebane, klatremuligheder, legerekvisitter og meget mere. Er du mere til afslapning, så besøg Aqua Relax afdelingen, der bla. er udstyret med varmtvandsbassin, massage-dyser og jacuzzi.
Det tropiske Badeland – er Danmarks største og er Lalandias varemærke. Overalt i Badelandet er der fyldt med varme oplevelser for store og små. De mindste børn skal bære badeble og de lidt større – ikke renlige – børn skal bære blebukser, når de opholder sig i Badelandet. Ved indgangen til Badeland er det muligt at købe badebleer og badebukser.
De boende gæster har altid fortrinsret til Badelandet. I de tilfælde, hvor der er mange boende gæster og vejret er dårligt vil der være ventetid for dagsgæster på indgang til Badelandet.
Frederikssund Svømmehal er en ældre, meget velholdt og hyggelig svømmehal med 25 meter bassin og opvarmet børnebassin med en lille rutschebane.
Børnebassinet er renoveret i 2008 og det store bassin er blevet renoveret i år 2009.
Begge bassiner er nu blevet bygget op med fliser, vandindløb i bunden og overløbsrender. Dette har bl.a. bevirket at vanddybden i det store bassin varierer fra 1,30 – 2,00 meter.
Temperatur i 25 meter bassinet er min. 26½ grad og i børnebassinet er den min.31½ grad.
Lyseng SvømmebadLyseng Svømmebad er et svømmebad for hele familien med bassiner og vandlegetøj for alle. Bassiner:- Lege/træningsbassinet er 0,90 m dybt og har en vandtemperatur på 29,5 grader – Svømmebassinet er 25 m langt, 1,80 m dybt og har en vandtemperatur på 26 grader. Svømmebassinet deles ved hjælp af et banetov – den ene halvdel er banesvømning og den anden halvdel er til leg.- Springbassinet er et ovalt bassin med en diameter på 12 m, en dybde på 4,20 m og en vandtemperatur på 26 grader. I springbassinet er der tre vipper på henholdsvis 1, 3 og 5 m.Lyseng Svømmebad har to familieomklædningsrum, så hele familien har mulighed for at klæde om sammen. Bus nr. 4 og 12 kører lige til Lyseng Svømmebad – stoppested ”Lyseng Stadion”.OBS!
Arrild svømmehal har noget for både små og store vandhunde. Svømmehalen indeholder 3 bassiner. Det specielle børnebassin er altid 34 grader varmt. Legebassinet har integreret boblezone, vandkanoner og modstrømsanlæg. Her er vandet 27 grader varmt.
Konkurrencebassinet er 25 m klang og er velegnet til motionssvømmere. Her er også en supersjov vandrutsjebane.
Badeanstalten Spanien ligger centralt i Århus ikke langt fra bus og tog.
I svømmehallen er der 3 bassiner:
Et stort bassin og et børnebassin begge med en vandtemperatur på 28°C.
Et ovalt terapibassin med en vandtemperatur på 34°C.
Et boble-/spabad – vandtemperatur på 34°C.
OBS: Badeanstalten Spanien er pga. ombygning lukket fra og med 6. april 2010 til 1. marts 2011.
Svendborg Svømmeland byder på aktiviteter for hele familien: Vandrutschebane, vandkanon, strømkanal, spa-pools, varmtvandsbassin, sauna, solarium, børnebassin
Her kan alle vandhunde boltre sig i børnebassin, 30°C, svømmebassin med hvirvlende strømkanal og massagedyser, 29°C, sjov vandrutschebane med special effects, spændende grotte med vandfald og klatrevæg, afslappende 6-personers spabad, dampbad, sauna og til babyen kravlegård og pusleplads. Badelandet er gratis for boende gæster/50,-kr for ikke boende gæster.
Holstebro Badeland er ikke kun for børn og barnlige sjæle, men for alle, der lever efter reglen – at lege er at leve. Et samlingssted for familie og venner der vil hygge sig i mange timer. Badelandet har armvinger og legeredskaber til fri afbenyttelse. Tag på udflugt i Holstebro Badeland. Stedet hvor man hygger sig i timevis – ingen tidsbegrænsning!!
Det er vildt, det er vådt og det er “vand”-vittigt.
Kom og oplev den tropiske stemning blandt vand, klipper, parasoller, liggestole og rigtige tropiske planter.
Østerbro Svømmhal består af et undervisningsbassin til børn, et babybassin til de helt små (op til 3 år) og et 25-meters bassin.
25 meterbassinet er opdelt i 6 baner og benyttes til motionssvømning, klubtræning og udspring. For at benytte bassinet skal man kunne svømme 2 baner sikker svømning (uden hjælpemidler, uden hvil). Det er alene den vagthavende livredder som vurderer om en svømmer er dygtig nok til at benytte bassinet.
Undervisningsbassinet er 0,90 meter dybt og benyttes primært af børn som ikke er sikre nok til at svømme i 25 meterbassinet.
Babybassinet er forbeholdt børn op til 3 år i følge med en forældre/voksen. Der er adgang til bassinet, når der ikke er babyundervisning.