Category "Film"

2apr2015

Som i den første film vækkes et museums historiske personer og utallige dyr til live når mørket falder på – og det kommer ikke til at gå stille af sig, når verdens største museum (The Smithsonian Museum) med mere end 136 mio. genstande i den enorme samling pludselig er i kamp med og mod hinanden.

Det bliver et herligt gensyn med alt fra det fly, som Amelia Earhart alene fløj over Atlanten i, over Al Capones kriminalregister og forbryderfoto til de røde sko, som Dorothy bærer i Troldmanden fra Oz.

Ingen tidligere filmproduktion har tidligere fået lov til at optage på det Smithsoniske Museum, og der venter med garanti endnu en morsom og spændingsfyldt rejse med fart over feltet for både store og små skikkelser – både små og store på lærredet og i biografsalene.

1apr2015

Hundehotellet er baseret på forfatteren Lois Ducans bestseller af samme navn og har Emma Roberts, Lisa Kudrow, Kevin Dillon og Don Cheadle i hovedrollerne. Da de initiativrige søskende Andi og Bruce får en ny plejefamilie, hvor husdyr absolut ikke er tilladt, må Andi tænke hurtigt for at finde et nyt hjem til deres hund Friday. Selvom de har fået strenge ordre om at undgå ballade af den sympatiske socialrådgiver Bernie, begynder de at indrette et forladt hotel, som de har fundet, til det perfekte nye hjem for Friday og ikke mindst et par ekstra herreløse hunde. I løbet af nul komma fem har børnene ombygget det gamle hotel til det rene paradis både for dem selv og hundene.

29mar2015

Den danske familiefilm Iqbal & superchippen er baseret på Manu Sareens populære bogserie om Nørrebro-drengen Iqbal Farooq.

Iqbal og Sille har været naboer i Blågårdsgade, siden de var små, men nu skal gaden jævnes med jorden som del af et byfornyelsesprojekt.

Det er Æselmand og Svinet, der står bag foretagenet, og vennerne finder ud af, at det i virkeligheden er et skalkeskjul for at få fat i den olie, skurkene har fundet under vejen.

Så finder Iqbal en superchip med magiske egenskaber og sælger den til Æselmand og Svinet i håbet om, at de til gengæld vil lade ejendommen stå.

Men banditterne snyder ham, og nu må Iqbal, Sille og lillebroren Tariq tage kampen op for at redde nabolaget.

18mar2015

Med tankens kraft kan man overvinde mange ting. Det ved 11-årige Jess og Leslie alt om. Begge falder de uden for fællesskabet og som skolens særlinge, må de dagligt stå model til de andre børns mobning. Men deres fantasi sætter ingen begrænsninger og ude i deres lokale skov opfinder de kongeriget Terabithia – et forunderligt rige befolket af magiske skabninger og væsner. En helt ny verden, hvor de hverken bliver ydmyget eller skal ligge under for andres regler og bestemmelser, åbenbarer sig. Jess og Leslie er de eneste, som kender indgangen til det imaginære land, hvor de udnævner sig selv til konge og dronning Men en dag tager Leslie på egen hånd til Terabithia og en tragisk ulykke indtræffer…

12mar2015

Familiefilmen ‘F for får’ handler om Frode Får, der beslutter sig for at tage på et lille eventyr. Ham og de andre får snyder bondemanden til at sove videre, så de kan nyde livet lidt, men ved et uheld bliver dagen helt anderledes end forventet. Pludseligt befinder fåreflokken sig i storbyen med alle dens fristelser og farer. Nu er det Frodes ansvar at få dem alle sikkert væk fra byen, og tilbage til bondegården.

19feb2015

Familiefilmen Vitello handler om titelkarakteren, der bor med sin mor i et rækkehus ved Ringvejen.

På en måde er det okay at være ham. Han får masser af spaghetti med smør og riveost. Han har sine irriterende venner Max og Hasse. Han er også ven med møgungen William.

Men på en måde er det ikke helt okay, for drengen har nemlig ikke nogen far. Eller det har han selvfølgelig, han kender ham bare ikke.

Mor er ikke til meget hjælp, hun siger Vitellos far er en sjuft og så ikke mere snak om ham. Men det finder Vitello sig ikke i, så han går da bare på jagt efter en far.

15feb2015

I Hotel Transylvania 2 er Dracula stadig ejer af et hotel for monster.

Vampyren har dog lempet reglerne efter at have fået den unge Jonathan som svigersøn, og nu har mennesker også adgang til de luksuriøse omgivelser i Transsylvanien. Men nye bekymringer tynger Dracula. Hans barnebarn, Dennis, er halvt vampyr og halvt mennesker, men viser ingen tegn på førstnævnte.

Derfor inviterer bedstefaren vennerne Frankensteins monster, mumien Murray, varulven Wayne og den usynlige Griffin på besøg, så de kan give familiens yngste en rigtig ‘monsteruddannelse’. Uden varsel dukker Draculas 1.071 år gamle far, Vlad, op og er mildest talt utilfreds med udviklingen af begivenhederne.

30jan2015

Bien Maja handler om den lille vakse bi Maja. Hun synes ikke, at hun passer ind i livet i bikuben, og drager derfor ud på eventyr ude på engen.

På engen finder hun en masse nye venner, men snart opdager hun også at hvepsene har angrebet hendes bikube. Nu er det op til Maja og hendes nye venner, at redde alle de andre bier.

19jan2015

Filmen Amazonia handler om den lille kapucinerabe Saï, der er født i fangenskab. Efter et flystyrt er Saï alene og vildfaren i Amazonas jungle.

I sit eventyr møder han en masse forskellige dyrearter, både ufarlige og farlige, og Saï begynder langsomt at forstå at han må finde en flok af sin egen art for at overleve i junglen.

10jan2015

Victor bor i en søvnig lille by. Han og hans hund Pølse tilbringer sommeren med at have det sjovt og drille de intetanende voksne sammen med Victors bedste ven Jakob. Hvis bare det ikke var for Orla Frøsnapper – den modbydeligste, grimmeste, mest tyranniske og dummeste bølle i byen.