Sådan får du og familien en fantastisk dag i Billund

Billund er igennem årene blevet mere attraktivt for børnefamilier. Legoland har siden 1968 været en stor attraktion i Billund, hvor målgruppen generelt har været børnefamilier. Der er løbende blevet bygget nye forlystelser og udvidet, hvilket har gjort Legoland til en anerkendt forlystelsespark rundt omkring i verden. Flere turister strømmer til for at opleve Lego universet.

Legoland:

Legoland er kendt for at være en forlystelsespark, der er bygget op omkring Lego. Der er tusindvis af aktiviteter i Legoland, så du vil helt sikkert kunne holde børnene underholdt hele dagen. Der er over 40 forskellige forlystelser man kan prøve og selvfølgelig en masse spændende Lego at beundre. I Legoland har børnene også mulighed for at lege med Lego og udvikle deres kreativitet.

Her er vores top 3 aktiviteter i Legoland man bare skal prøve:

  1. Extreme Racer – Er du vild med fart og højde, er denne forlystelse lige noget for dig. Extreme racer er en udendørs rutsjebane, der kommer op på 60 km/t og ræser 16 meter over Legoland. Extreme racers befinder sig i den bagerste ende af Legoland og er nemt at få øje på pga. dens højde.
  2. Dragen – Dragen er en klassiker i Legoland og er en af de ældste attraktioner der er. Dragen starter med at have en stille tur igennem en masse rum med forskellige historier fortalt med Lego. Historierne er virkelig gennemført og beundringsværdigt og turen er spækket med overraskelses momenter. Turen slutter af med fuld fart udenfor og ”Dragen” kommer helt op på 60 km/t.
  3. Ice Pilot School – Denne aktivitet er lavet til at du selv kan bestemme hvor vild din tur skal være. Du bliver spændt fast i en ”Robot arm” som så hermed kaster dig rundt i forskellige retninger. Denne aktivitet er helt sikkert lavet for de mere modige og ældre børn, da det godt kan virke skræmmende.

Pris:

Legoland har sæson åbningsdag den 30. marts, hvor man lige nu kan få billetter til 190 kr. hvor man spare 50%. Det er normalt 280 kr. for en billet, hvilket egentlig er en fair pris i forhold til, hvor meget man for igen.

Husk nu:

Inden man tager i Legoland, er det en god ide at være forberedt. Især hvis ens børn er 0-3 år, er det en god ide at lave en liste over de nødvendige ting, man for brug for. For mange forældre er dette ikke noget problem, men det ville stadigvæk være ærgerligt, hvis hele dagen bliver ødelagt fordi du glemte en sut, Ammepude, skiftetøj, bleer eller noget helt andet.

Legohouse:

Udover Legoland kan man også besøge Legohouse og opleve hele Legos historie. Her er der mange muligheder for at børnene, kan lege med Lego og forældrene kan fordybe sig i Legos fascinerende historie. Her kan man for eksempel opleve den første Bugatti lavet af Lego, som faktisk kan køre ved hjælp af Lego elmotorer.

Håber dette har inspireret dig til at tage en tur forbi Billund.