4 ophold som børn vil elske!

Mangler familien en sidste tur at bruge sommerferien på? Eller trænger i alle til en lille getaway i weekenden, hvor forældrene kan slappe af, imens børnene kan lege med de fedeste aktiviteter? Her er fire forskellige bud på ophold, hele familien vil elske – særligt de yngste!

Sommerhus med fede aktiviteter

Der er en grund til, at sommerhusferie er så populært i Danmark. Det er den mest familievenlige løsning, og det er mere fleksibelt end at skulle pakke en kuffert til flyveren. Man kan køre i egen bil, som man så har til rådighed til at komme ud og se ting, og man kan spare penge, fordi der er mulighed for madlavning i eget køkken. De fleste sommerhuse ligger også i smukke naturomgivelser, som børnene kan boltre sig i. Så kan den stå på brætspil og brændeovnshygge om aftenen med hele familien. Hvis man er bekymret for, om familien vil komme til at kede sig i sommerhuset, så besøg https://skallerup.dk/ og se hvor mange fede aktiviteter man kan opleve, i sit sommerhus ophold på Seaside Resort. Vandland, legeland og bowling er bare starten på listen over ting, familien kan give sig i kast med.

Overnatning i forlystelsespark

I nogle børnefamilier er der tradition for, at turen en gang om året går til en forlystelsespark. Har du overvejet at forlænge den dag til to, måske som årets sommerferierejse? Mange forlystelsesparker har nemlig hoteller eller ferieboliger, der kan lejes en nat eller to, så man kan have mere tid i forlystelsesparken. Det er en fuldstændig magisk oplevelse for børn, og det derfor alle pengene værd. Legoland og Tivoli er særligt kendte for unikke og eventyrlige overnatningsmuligheder, der bestemt er værd at tjekke ud.

Safaristemning i zoo

Lidt i forlængelse af overnatning i forlystelsesparker, kan man også overveje overnatning i zoologisk have. Nogle steder kan man nemlig finde overnatninger, hvor man sover med dyrere i ren safaristil! Til de børn, der er dyreentusiaster, kan det være en drøm der går i opfyldelse, og det er i den grad en billigere løsning, end at skulle tage på safarirejse i Afrika. Man kan sove i ”vildmarken” med hele familien i trygge rammer.

Weekend i badeland

Fact: de fleste børn er vandhunde. Også et fact: badeland er bare det fedeste. Tag afsted i badeland en hel weekend og slip børnene løs i diverse vandrutsjebaner og temasvømmehaller. Et sikkert hit hver sommer!

Skriv et svar