Super Farmer

Er I glade for tal, taktik og matematik er Super Farmer et perfekt spil, præcis som det også er genialt til børnefamilien, der gerne vil lege de matematiske udfordringer ind på en sjov måde.

Det siges, at Super Farmer hører til de første brætspil, hvor man havde terninger med 12 sider. Spillet blev udviklet under anden verdenskrig af den polske matematiker, Professor Karol Borsuk. Nu kan danske børnefamilier glæde sig over hans enkle og dog geniale tanker om en dyrebaseret økonomi.

Spillet er en dyst om, hvilken deltager der bliver den bedste bonde. Hver spiller ejer nogle dyr, som formerer sig, men hvis du som bonde ikke udviser den fornødne omhu og påpasselighed, vil du risikere at ulven og ræven hapser dine dyr, når de er ude at skaffe sig mad. Samtidig skal du også nå at samle et af hver slags dyr til din gård, før de andre spillere, for at du kan vinde!

Den enkelte spiller skal lære at forudsige, planlægge og beregne en evt. risiko. Til en start har man kaniner og gennem fornuftig handel kan de omsættes til større dyr af højre værdi. Dermed er Super Farmer et virkelig godt pædagogisk værktøj til at lære børn nyttige begreber omkring handel at kende. Oveni er det charmerende, at layout og materialer er holdt i den gammeldags stil. Det passer godt til konceptet om, at lære at være bondemand og træffe de rigtige beslutninger.

Læs mere

Skriv et svar