Zebrazymfoni. En tællebog med musik

Det spiller på den helt rigtige måde, når Janne Aagaard med vanlig flair for formidling i børnehøjde, fortæller om tal og musikinstrumenter.

I den farverige billedbog ”Zebrazymfoni” tager vi en tur til en hyggelig by beboet af søde og sjove dyr. De spiller på forskellige musikinstrumenter, som præsenteres i små vers med rim og rytme, der fænger.
Der er kælet for detaljerne så, at dyrenes Zebrazymfoni er fuld af iørefaldende rim.

Illustrationerne er klassiske og overskuelige med masser af farver. Det er fornøjeligt for både øje og øre, at tage med Janne Aaagaard en tur til ”Zebrazymfoni”.
På den vedlagte CD kan man få lov at lytte til sangen af samme navn. Billedbogen vil være oplagt til dialogisk læsning omkring tal og musik.

Køb Zebrazymfoni. En tællebog med musik online

Skriv et svar