Vildheks: Første samling

Lene Kaaberbøls serie ”Vildheks” er pigefantasy om at turde og tro på sig selv. Drenge må bestemt også gerne læse med, men et kræver mod og nerver af stål. Nu udkommer de første tre bøger i ét stort flot samlebind, hvor unge læsere kan dykke ned i ”Ildprøven”, ”Viridans blod” og ”Kimæras hævn”. Bagerst er samlebindet suppleret med et lille ”Vildhekseleksikon”. Lidt flere lækkerier fra bogens hjemmeside måtte gerne have fundet vej heri.

I ”Ildpøven” møder vi første gang hovedpersonen Clara. Vi er i nutiden og her træffer vi Clara, der er en ganske almindelig pige – måske endda lidt genert og usikker. Clara har en god ven i drengen Oscar. Ganske uventet løber Clara ind i den store, sorte kat i trappeopgangen, ved lejligheden hvor hun bor sammen med sin mor og nu slutter den ordinære hverdag. Claras mor tager hende med langt ud på landet til mosteren som Clara ikke tidligere har mødt. Moster Isa er en sød og kærlig heks af den moderne slags, som vil beskytte Clara mod den onde Kimæra, der er efter hende. Clara bliver stillet foran Ravnerådet og må gennemgå en prøve for at bevis at redde sig fra Kimæra. Prøven består af fire elementer, som Clara må gå gennem, nemlig Himlens Ild, Vandenes Ild, Jordens Ild og Ildens Hjerte.

Forfatteren har skruet helt op for dramatikken, i bind to, ”Viridians blod”, om Clara og Oscar samt den talende kat Kat. Mod sin vilje bliver Clara draget ind i et nyt vildt og voldsomt vildhekseeventyr, da en af de andre vildhekse Shanaia er i fare og hårdt såret. Den onde heks Kimæra har set sig endnu mere gal på Clara og skyer ingen midler. Livsfarlige havfugle sendes både imod Shanaia, Oscar, Klare og moster Isa. Takket være snilde og visdom, lykkes det heller ikke denne gang Kimæra at ødelægge sine fjender. ”Viridians blod” får pulsen op hos enhver læser, og denne gang synes jeg faktisk, at det bliver en tand for uhyggeligt, når fuglene angriber som i en anden gyser, eller blodet på anden måde flyder. Men alligevel er bogen så åndeløst spændende, at jeg ikke kan andet end begejstres over en fantasybog, der handler om at hjælpe sine venner uanset hvad, være modig og tapper – eller som det udtrykkes i Vildheksebøgerne: ‘Flygt aldrig, før du har kæmpet!’

I Kimæras hævn må Clara søge hjælp hos sin moster efter hun får et grimt mareridt, hvor hun tror, hun er en lille skovfugl, der bliver kvast ihjel af store ukendte kræfter. Pludselig begynder Clara at drømme voldsomme, levende og gruopvækkende drømme selvom hun stadig er vågen! Mens hun endnu er i skole, begynder hun at opfører sig farligt og aggressivt. Dét bliver fatalt for Martin fra parallelklassen. Clara er fortvivlet, da Martin ender på intensivafdelingen efter noget hun har gjort, og vil finde ud af hvorfor hun drømmer sådan! Mysteriet om Claras onde drømme viser sig at være mere gådefuldt, ondt og også trist end, man kunne forestille sig. I dette tredje bind møder vi nye tematikker, i takt med at mysteriet om Claras drømme og ændrede adfærd løses. Lene Kaaberbøl lægger kun få spor ud, så spændingen holdes, og vi spændte vender side efter side med bankende hjerte. Det ér en uhyggelig bog, men også varm og menneskeklog. ”Kimæras hævn” har en god vekselvirkning mellem det beskrivende, hyggelige og det intense, voldsomme og uhyggelige – med en overvægt til det grufulde! Bogen er barsk, med dens kredsen omkring det onde og hvad det onde vokser ud af.

Lene Kaaberbøl skriver som altid levende og formår at få pulsen op uden at det bliver alt for uhyggeligt i den første bog, men siden bliver det gradvist mere og mere intenst og barskt i de følgende bøger. Vildheks er en åndeløst spændende serie, der begejstre de større børn og unge. Det er magi og heksekunst uden det bliver fjollet og dumt på nogen måde. Tværtimod får Lene Kaaberbøl læseren til automatisk at rejse med Clara fra hendes nutidige virkelige verden og ind i den overnaturlige. Når det kan ske for Clara, kan det jo ske for alle
Man må og skal læse videre, for at se hvad der nu hænder, når Clara stilles overfor store udfordringer hun ikke tror, hun kan magte. Gang på gang er Clara parat til at give op, men hun lære efterhånden, at hun i det mindste kan prøve, thi ‘Flygt aldrig, før du har kæmpet!’ .

Serien er overordentlig velskreven og velfortalt. Sidste bog er på nippet til at være en gyser, men er i bund og grund mere sørgmodig og eftertænksom jo længere man når hen mod slutningen. Med sine overraskende greb, fortællemæssige twist og mange uventede dramatiske episoder, viser forfatteren os, at hun som altid mestre magien på fornemmeste vis.

Lene Kaaberbøl har gjort det igen. Vildheks er ægte feel-good-fantasty-story for tweens med hang til dyr og gode bøger!
De tre første vildheksebøger efterfølges af yderligere en stribe bind, således at serien menes at skulle ende på i alt seks bind. En serie der på det allervarmeste kan anbefales!

Køb Vildheks: Første samling online

Skriv et svar