The Killing Lies: Kys sved og rock´n´roll

”The Killing Lies” er første nummer i en helt ny serie henvendt til de unge læsere. Bogen Serien Kys, sved og rock’nroll” udkommer i Forums række af ”Zoom On”- bøger og er ganske lette at læse, men har alligevel masser af indhold.

Forfatteren Caroline Ørsum skildre på fornem vis, gymnasietilværelsen med dens pulserende rytme for en gruppe unge der spiller i band. Forrest er Ditte, der netop er begyndt på gymnasium, efter et ophold på efterskole. Efter det, har hun ikke lyst at spille i band igen. På gymnasiet møder hun Tue, Søren og Emil, der spiller i band. Ditte går med ind i bandet, der får navnet The Killing Lies. Snart møder bandet store udfordringer, i form af en talentkonkurrence, kærlighed og komplicerede følelser. Kan Ditte ryste sine dårlige erfaringer af sig, og få anerkendelse som pige i et rent drengeband? Og hvem er egentlig forelsket i hvem?!

”The Killing Lies” er en lille bog med masser af indhold. Den skildre på fin vis hvor hektisk tilværelsen som ung kan være. En bog om venskab, forældre, om at finde sig til rette på en ny skole – gymnasium – og om at prøve kræfter med et band. Der er mange hensyn at tage, og mange følelser på spil når hormonerne raser om kap med rytmerne i bandets spillelokale. Før eller siden må Ditte også forholde sig til fortidens spøgelser.

Caroline Ørsum skriver direkte og vedkommende til den unge læser i overbygningen af folkeskolen især, men yngre læser kan også fint være med her. Jeg er overbevist om, at bogen vil ramme lige på kornet og sende fede vibrationer, fordi den giver læseren en følelse af at blive mødt og set.

Køb The Killing Lies: Kys sved og rock´n´roll online