Pipilotta og drømmeknappen

Tro kan flytte bjerge – som de fleste ved. Men også i børnehøjde er troen på det gode et uvurderligt værktøj, når angsten melder sig. Det formidler forfatteren Janus Kodal i denne charmerende og velfortalte historie om pigen Pipilotta.

Handlingen udspiller sig om natten, hvor stakkels Pipilotta har mareridt og tror, der er spøgelser på spil. Det er en rigtig slem drøm! Mor trøster Pipilotta, men de to forstyrres af underboen Jan, der akut har brug for at låne en spand da der uheldigvis er gået hul på et rør under køkkenvasken.
Mor og Pipilotta går med ned til Jan. Her taler Pipilotta med Jan om den slemme drøm, hun havde tidligere på natten. Jan forærer hende en gammel knast (fra et stykke træ) og fortæller, at det er en drømmeknap. Med drømmeknappen kan hun slippe fri fra dårlige drømme.

Næste morgen vågner Pipilotta og tænk sig: drømmeknappen har virket! Pipilotta har haft den dejligste drøm, helt fri fra spøgelser men fyldt med ferie og solskin.

Med sin fortælling om Pipilotta og hendes dårlige drøm, behandler Janus Kodal et emne, der er meget velkendt for den unge målgruppe. Samtidig indynder han håb om en god løsning på angsten, og anviser en jordnær og fin måde at håndtre angsten på. Om vi giver børnene en lykkesten, bekymringsdukker, englekort, en maskot eller som her en drømmeknap er ikke vigtigt. Blot de tilskyndes til at tænke positivt. Det er selvsagt ingen garanti for dårlige drømme eller andre ubehageligheder, men det gør tingene lidt lettere.

Bogen om Pipilotta er – som altid – smukt og poetisk illustreret af Tine Modesweg-Hansen, der formår at give et strejf af noget eventyrligt over universet.

Pipilotta er en karakter, langt de fleste børn vil kunne nikke genkendende til. Det gør billedbøgerne populære og skattede blandt både børn og voksne. Janus Kodal gør det rigtig godt nok en gang!

Køb Pipilotta og drømmeknappen online