Madeline

Bemelmans pragtfulde klassiker fra 1940´erne om den parisiske kostskolepige ”Madeline” genudgives nu på ny af forlaget Carlsen, så en ny generation kan glæde sig over de smukke tegninger og den søde rimede tekst, der her er klar i ny oversættelse.

Takket være ny fin oversættelse er det lykkes at få den enkle og geniale tekst til at klinge forbløffende godt, så ”Madeline” er en af den slags billedbøger der kan læses om og om igen. Som vores egen Halfdan Rasmussen til eksempel. Første bind af serien udkom i 1939 og i alt skrev Bemelman 4 bøger om den lille kostskolepige Madeline. Herhjemme var det Piet Hein der første gang stod for den danske tekst mens det i dag er Lotte Salling der på flot vis har taget handsken op og gjort den kække lille fortælling mere læsevenlig.

I denne første fortælling om Madeline bliver vi først vist lidt rundt i Madelines hjem der er et børnehjem som hun deler med 11 andre piger. Da den lille Madeline får ondt i sin mave bliver lægen kontaktet og straks må hun på hospitalet! Heldigvis får hun besøg af sine små kammerater – og et varigt minde.
Billedbogen om Madeline er en af den slags billedbøger, som både barn og voksen vil nyde at læse gang på gang takket være en vellykket tekst og billede der komplementere hinanden på bedste vis. Hyggeligt, fornøjeligt og morsomt på samme tid!

Køb Madeline online

Skriv et svar