Jeg er jo så enormt easy going

Barsk, rammende og skræmmende. Sådan kan ungdomsromanen ”Jeg er jo så enormt easy going” kort beskrives.
Den svenske forfatter og psykolog Jenny Jägerfeld udgiver hermed sin tredje bog. Som vi tidligere har set, sætter Jenny Jägerfeld en ære i at beskrive teenagerlivets udfordringer. Denne gang er det om muligt endnu mere alvorligt.

Hovedpersonen Joanna lider af ADHD og kæmper en ensom kamp med at holde symptomerne i skak. Kun medicinen Ritalin kan hjælpe hende til en tålelig tilværelse, men forældrene har ikke råd til det. Faktisk har de dårligt råd til de fornødne ting som mad og menstruationsbind, så Joanna tager opgaven på sig og bruger sin SU til indkøb af madvarer.
Forældrenes svigt synes højst mærkværdigt al den stund, at faren – næsten – er uddannet psykolog, og moren er forfatter. Om end af den mislykkede slags. Hun sender gang på gang ansøgninger ind mhp at få legater, men helt uden held. Faren lider af depression og sumper på sofaen dagen lang. De glimrer i deres ikke-tilstedeværelse!

For Joanna er kampen hård. Dels skal hun overleve i hverdagen, og dels skal hun dække over svigtet. Hun undgår derfor at tage venner med hjem. Dem er der nu ikke mange af! Hidtil har Joanna haft en kæreste, men mødet med Audrey vender op og ned på det. Pludselig mærker Joanna en stormen forelskelse, og kaster sig ud i homoseksualiteten. Den evige pengenød presser Joanna til at foretage et fatalt valg, der er så farligt, at man frygter for hendes fremtid.

Jenny Jägerfeld har skrevet en medrivende og dramatisk fortælling om en socialt udsat ung kvinde. Grundlæggende er jeg vild med historien, og elsker det psykologiske portræt, der tegnes af Joanna. Desværre forstyrres jeg hele tiden af en tvivl. En lille mislyd i form af usikkerhed i forhold til, hvorvidt billedet af den forhutlede unge pige er realistisk. Ville skolen ikke gribe ind? Hvorfor får de end ikke mad nok på bordet? Jovist er jeg klar over, at alt for mange børn og unge stadig lever under vanskelige forhold. Men end ikke at få mad på bordet, medicin og menstruationsbind?!

Når det er sagt, så kan bogen ikke roses nok for at gå i kødet på emnet unge, ADHD og fattigdom. Vi oplever Joannas kaos indefra, og kommer til at holde af hende trods hendes bid og den sorte humor.
Efterhånden som Joanna vikles ind i større problemer indser vi også, at det har fatale følger, når en teenagepige med ADHD bliver ladt i stikken. Det er rammende og rørende!

”Jeg er jo så enormt easy going” giver den maks. gas. De unge elsker vil elske forfatterens hang til massevis af engelske sætninger. Det giver en god autenticitet. Indimellem strammer forfatteren den vel rigeligt. Troværdigheden lider et knæk, når Joanna viser sig at være så heldig – til slut i bogen – som tilfældet er. På den anden side er der også brug for at plante håb! Så stor tak til Jenny Jägerfeld for endnu engang at tage de unge alvorligt og formidle deres udfordringer med brask og bram. Det gøres flot og fængslende!

Køb Jeg er jo så enormt easy going online

Skriv et svar