Hvordan elefanten fik sin lange snabel

Kiplings fantastiske dyrefabler er højtelskede og en genudgivelses kan kun hilses hjertelig velkomment, så også nye generationer kan nyde godt af Rudyard Kipling.
Et møde med Kipling er morsomt og også tankevækkende for den voksne højtlæser.

Her er hele seks af Kiplings skønneste dyrefabler samlet i en smuk bog, der er oplagt som gaveide – eller forkælelse af sin familie. For hvad er mere livsbekræftende end disse fortællinger?
Læs her om hvordan elefanten, hvalen, bæltedyret, næsehornet, dromedaren og kænguruen i tidernes morgen fik hver deres særegne udseende – og nyd ikke mindst de fantastiske illustrationer dertil.

Kiplings fabler er både dramatiske, morsomme og anderledes fra andre fortællinger. Det gør dem til spændende at læse. Glæd jer til finurlige, pudsige og fantastiske fabler der foregår i dyrenes univers, men alligevel handler om os mennesker når det kommer til stykket. Sproget i fablerne er i sig selv værd at fremhæve som noget særligt. Let at læse om og ganske smukt!

Fem af Danmarks dygtigste børnebogsillustratorer har lavet illustrationer til fablerne. Glæd jer til at opleve den veloplagte streg af Kirsten Raagaard, Jan Mogensen, Jon Ranheimsæter, Lilian Brøgger og Ursula Seeberg.

Eneste lille anke er at bogen ikke opgiver at alle historierne i denne bog, så vidt anmelderen kan vurdere, allerede har været udgivet selvstændigt med ovennævnte illustratorer tidligere. (1 udg. 1. oplag jf. kolofon).
Fablerne findes således i andre udgaver med samme skønne illustrationer så vidt vurderes kan, hvilket rettelig burde være angivet. Alligevel er det pragtfuldt at se de seks skønne fabler med de ligeså fantastiske illustrationer samlet her. Bogen er en flot præsentation af Kiplings fabler, der bestemt kan roses trods den lille fodfejl omkring den manglende oplysning om tidligere udgivelser i andre regi.

Køb Hvordan elefanten fik sin lange snabel online

Skriv et svar