Hr. Morris Lessmores blændende, bevingede bøger

‘Hr. Morris Lessmores blændende, bevingede bøger’ er en hyldest til bøgerne og den gode historie. Velfortalt og smukt illustreret skildre forfatteren William Joyce et menneskeliv – Morris Lessmore – fra ung til gammel og døende.

Omdrejningspunktet er kærligheden til ord og historier, som fører ham ind i bogkatedralen – biblioteket – , hvor han tryllebindes helt og aldeles. Nu udspilles et liv blandt bøgernes verden, som vil fascinere enhver med kærlighed til bøger. Undervejs nedfælder han sine egne ord, tanker og erfaringer i en bog, der siden skal blive et vigtigt eftermæle. I selskab med bøgerne bliver Morris Lessmore ældre, og nu tager bøgerne sig af ham med højoplæsning. Hvor er det smukt at læse!
Da sidste side i Mr. Moris egen bog oprinder efterlader han sig sin egen livshistorie. Ringen sluttes så rørende fint og dejligt da bogen samles op af en sød pige. Nu kan en ny historie begynde.

‘Hr. Morris Lessmores blændende, bevingede bøger’ er en ubeskrivelig fin fortælling om kærligheden til den bøgernes verden, og respekten for det trykte ord. Den lander i en tid med e-bøger, og viser med sin egen æstetik at en god, gedigen billedbog har en værdi vi ikke kan sætte ord på. Omkring den gode fortælling kan vi knytte bånd med barnet og mærke et nærvær, som bogen også er med til at give ved dens fysiske tilstedeværelse.
William Joyce levere et vigtigt og vedkommende bidrag til debatten om bøger, men minder os først og fremmest om at pleje kærligheden til bøgerne. Det gør vi ved at læse, købe bøger og besøge bibliotekerne. Med respekt og anerkendelse af den gode bog, vil den vedblive i mange, mange år således at livshistorier og vigtige fortællinger kan formidles fra menneske til menneske. ‘Hr. Morris Lessmores blændende, bevingede bøger’ fortjener stor applaus. Glæd jer – børn og voksne – til at nyde den!

Forlaget oplyser at ‘Hr. Morris Lessmores blændende, bevingede bøger’ i 2012 vandt en Oscar for bedste animerede kortfilm. På forlagets hjemmeside kan du se et klip derfra.

Køb Hr. Morris Lessmores blændende, bevingede bøger online

Skriv et svar