Det skete i de dage – Bog og malebog for 9 til 90-årige

Malebøger har fået en renæssance. Det er populært som aldrig før at tage en time out uden digitale medier, hvor man fordyber sig i ro og mag, er kreativ og maler.

Forlaget Lohse udgiver her op imod julen en kombineret malebog og genfortælling af juleevangeliet. Det er den perfekte gave til adventskalenderen.

Find tusch eller farveblyanterne frem, og lad tankerne flyve mens du maler og kobler af. Når fingrene trænger til en pause indimellem, kan man hygge sig med at læse genfortællingen af juleevangeliet. Den er selvsagt forkortet, men er alligevel fyldestgørende og sender fluks tankerne hen imod Betlehem, en kongesøn, hyrder, de vise mænd og meget mere! Det er så fint.

Eneste lille minus er, at man ikke kan rive de malede sider ud af bogen. Der er end ikke en klippelinje, så man selv kan klippe siderne ud. Det er brandærgerligt, da de fine motiver fortjener at blive genstand for fælles hygge og fordybning. Mon ikke mange gerne vil sidde sammen og male? Eller nyde at kunne hænge de færdige motiver op på opslagstavlen? Det er jeg vis på.

Det er utrolig afslappende og godt for koncentrationen, at vi tager os tid til en stille stund nu og da. Julemåneden er som bekendt en travl tid, så det er oplagt at hive denne lille bog frem.
Her får I julestemning, kreativitet og juleevangeliet på samme tid. Hvor er det godt tænkt!

Køb Det skete i de dage – Bog og malebog for 9 til 90-årige online

Skriv et svar