Prøv Subtropisk Bad – her er varmt året rundt og fyldt med dejlige oplevelser for hele familien. Specielt hos børnene er badelandet det store hit, her er højt til loftet og en storslået udsigt. Tag de mindste med i det store varmtvandsbassin. Her har du et godt overblik og kan trygt følge de større børns morskab i den unikke “fritfalds”-rutschebane i morskabsbassinet. Afprøv også kræfterne i modstrømsanlægget. Det er sjovt, trygt og godt i børnebassinet, hvor de små selv kan pjaske i vandet. Du kan selv nyde livet i hvileområdet imens du nyder en is eller andre forfriskninger fra caféen.
Badelandet er særlig velegnet til mindre børn.