Monsterjægerne

Olivers farfar påstår, at han er monsterjæger, men Oliver tror ikke på monstre. Indtil en dag, hvor hans forældre begynder at opføre sig yderst mærkeligt. Med hjælp fra sin gyserelskende lillebror Lasse, finder Oliver ud af, at det er det frygtede Skyggemonster, der er på spil. Skyggemonstrets dronning bevæger sig fra person til person via kys og efterlader sine ofre med deres personlighed helt forandret, – ofte i en tilstand af total uansvarlighed. Da faren for alvor går op for farfaderen, afslører han sandheden for sine børnebørn: Oliver er udset til at være den næste store monsterjæger. Men Oliver er bange og har slet ikke mod på at redde byen fra det vanvittige skyggemonster. Især ikke fordi han i forvejen har travlt med at flygte fra bøllen Phillip uden at tabe ansigt over for den kønne Luna. Men snart indser Oliver, at han ikke har noget valg: enten fanger han monstret eller også fanger det ham.

Skriv et svar