Guldhornene

Den sande historie om guldhornene der aldrig blev smeltet om….Sofie, Jonas og Emma flytter med deres forældre Tove og Asbjørn til København, da Asbjørn har fået job i Nationalmuseets skoletjeneste. Allerede på sin første arbejdsdag får Asbjørn ansvaret for opsætningen af det årlige vikingespil. Tove har også travlt – hun har nemlig afsat sommerferien til at sætte deres nye villa i stand, mens Sofie og Jonas har travlt med at erobre storbyen.

En dag får børnene imidlertid uventet besøg af Loke, Thor, Heimdal og Ydun, der beder dem om hjælp til at skaffe de to originale Guldhorn tilbage. De fortæller, at kopierne af Guldhornene på Nationalmuseet for længe siden blev ombyttet med de ægte for at narre fjenden, men at Jætterne nu har opdaget sandheden og nu er på vej for at stjæle dem. Hvis det lykkes Jætterne at ødelægge Guldhornene, vil menneskene uddø og Gudernes guddommelige kræfter ophøre.

Men den eneste måde at skaffe Guldhornene i sikkerhed på er ved at gennemføre et kup mod Nationalmuseet!

Skriv et svar