Sørøverens tre ønsker

Forfatteren Thorstein Thomsen er på banen med endnu en sørøverhistorie om drengen Rasmus.

”Sørøverens tre ønsker” er fortællingen om de fire drenge Rasmus, Killer, Enøje og Bølle-Bent. De er afsted på en rigtig sørøverrejse. I hvert fald i fantasiens magiske verden, hvor alt kan ske. Og her er det da også nogle rigtig røverhistorier, drengene fortæller hinanden. Lige bortset fra stille Bølle-Bent.
Pludselig får de besøg af et spøgelse, der giver dem tre ønsker. Nu kan det nok være, der bliver ønsket til den store guldmedalje. Men er det mon lykken for tapre sørøvere?

Thorstein Thomsen har skrevet en klassisk fortælling i den moralsk opbyggelig stil, vi også kender fra eventyrenes verden. Her er det formidlet, så nutidens børn vil blive tryllebundet af den spændende sørøverhistorie, der er fuld af charme og varme.
Styrken er først og fremmest en stor genkendelighed og et usædvanligt levende, flot sprog. ”Sørøverens tre ønsker” er desuden en fryd for øjet qua de smukke illustrationer af Lea Léten, der er holdt i en gammeldags stil. Ord og billeder komplementerer hinanden på bedste vis. Resultatet er en flot oplæsningsbog.

Køb Sørøverens tre ønsker online

Skriv et svar