Lille Kvast på Pottekongens slot

Det er tid til et gensyn med den franske tegneserieklassiker ”Lille Kvast” – her i ”Lille Kvast på Pottekongens slot”.
Det er det belgiske tegneseriepar Pierre Bailly og Céline Fraipont, der står bag ”Lille kvast”. Serien går under titlen ”Petit Poilu” i hjemlandet.

Lille Kvast er en ordløs tegneserieform henvendt til de allermindste læsere. Med tryk på læsere! Børn, der er vant til at få læst højt og nyder det, vil nemlig stræbe efter selv at kunne læse. Tit vil børn være frustrerende over mødet med den manglende evne til at læse, når der bladres i billedbøger, hvor sætninger bygger bro mellem tegningerne, og dermed samler fortællingen. Men hos ”Lille Kvast” er fortællingen helt uden ord. Til gengæld er tegningerne lette at afkode og forstå. De bygger alle på samme grundfortælling: Lille Kvast drager ud på et eventyr, men ender hjemme hos sin mor.

Tegningerne er overskuelige, sjove og enkle med mange glade farver. Det er tegneserie på de små læseres præmisser.

I denne fortælling om ”Lille Kvast på Pottekongens slot” drager den lille gut endnu engang af sted hjemmefra. Han ender på Pottekongens slot. Her generer hofnaren de andre. Men så griber Lille Kvast ind! Det gør han med en stink-katapult der skyder med lort! Uha. Lille Kvast er snu og sjov, men også meget rar og hjælpsom. Det sætter kongen og dronningen stor pris på. Men Lille Kvast kan – selvfølgelig – ikke undvære sin mor. Derfor tager han hjem igen efter veludført gerning på Pottemagerens slot.

Der er tidligere udgivet to bind af ”Lille Kvast”, der udgives af forlaget Forlæns. ‘Lille Kvast’ styrker barnets sproglige færdigheder, fantasi og fortælleglæde. Det er en tegneserie, der uden tvivl virker motiverende for læselysten. Den hilses velkommen!

Køb Lille Kvast på Pottekongens slot online

Skriv et svar