Jeg vil høre historier

At blive storesøster eller –bror er en kæmpe forandring. Det stiller en masse spørgsmål og med bogen ”Jeg vil høre historier – om at få en lillesøster eller lillebror” får den kommende storebror eller –søster mulighed for at høre meget mere om at det.

Igennem seks vidt forskellige historier af diverse forfattere, møder vi forskellige tematikker omkring det, at få en lillesøster eller lillebror.
I første fortælling om ”Laura og den nye baby” venter Laura sammen med mor og far på baby skal komme ud mens hun hjælper med at gøre forberedelser. Lillebror kommer til verden og det er dejligt! ”Familien von Hansen får en baby” giver et indblik i de to søskende Viktoria og Antons tanker, da de skal være store søskende. Især Vikatoria synes det er trælst!
Samme tema går igen i ”Forsvind lillebror”. Helt anderledes er det i ”Lydia får en lillesøster”, hvor Lydia glæder sig meget til at blive storesøster. Men også hun synes det er svært, at dele sin mor med den lille ny. Hun vil gerne trylle lillesøster bort.
Skildpadden Morten, som rigtig mange børn kender, er også med i bogen. Han skal være storebror i historien ”Morten får en lillesøster”.
”Da Emma blev Emma – og hvordan det gik til” er, som titlen antyder, en fortælling om hvordan mor og far laver en baby , om ventetid og fødsel.

Bogen er oplagt til børn, der skal være – eller netop er blevet – store søskende. Men ligeså fin er den til børn generelt, fordi den skildre følelseslivets sider på godt og ondt.
Flere af historierne er præsenteret selvstændigt tidligere. Med sit store format er det en super flot gavebog. En skøn bog til hyggelig og ligetil oplæsning.

Køb Jeg vil høre historier online

Skriv et svar