Hvad er et indendørs legeland?

Indendørs legelande – Hvad er nu det?

Når vinden rusker og regnen vælter ubarmhjertigt ned, hvor skal børnene så lige få brændt deres overskudsenergi af? Vi har altid kunnet gå en tur på mcdonalds og sende børnene ind i kuglerummet, men flere timers leg kan der altså ikke blive til. Men nu er løsningen her;

Som små paddehatte skyder der indendørs legelande op overalt. I et væld af kugler, oppustelige sørøvere, dyreparker og hoppelande kan ungerne nu muntre sig i timevis, mens de voksne kan nyde en kop kaffe – eller lege med, for det er faktisk sjovere. Nogle af de indendørs legelande har faktisk også aktiviteter til de voksne såsom spillemaskiner (gratis for en gangs skyld), airhockey og pool.

Der er for det meste mulighed for at medbringe madpakken eller at købe en snack på stedet. Husk især drikkevarer, for det går vildt for sig, når man slipper børnene løs i hvad de nok opfatter som et rent ‘slaraffenland’.

Hvor finder vi et indendørs legeland henne?
Tjaa der er selvfølgelig steder på landkortet, hvor paddehattene endnu ikke er kommet til, men ofte finder man ‘søndags-hoppelande’ i f.eks. gymnastiksale mm. rundt omkring. Nogle er også små og måske ikke så synlige. (Husk at give os et praj, hvis du finder et, vi ikke har med). Her får du listen over de indendørs legelande, vi har sporet os frem til:

Baboon City i Herning
Legelandet i Vejle og Legelandet i Århus
Jumboland i Aalborg
Løvens Hule i Odense
Legeland Viborg
Gi Den Gas Palads i Silkeborg
Capella Play i Fields, Hundige, Roskilde og Ålborg
Capella World i Hellerup
Randers Legeland i Randers
Børnenes Hus i Århus (gratis mindre sted)
Hurlumhejhuset i Hjørring
Legeborgen i Varde
JumpNFun i Ebeltoft
Esbjerg Legeland
Monkey Tonky Land i Lalandia

Derudover kan du også ofte finde indendørs legelande i forbindelse med storcentre. Der er jo ikke nogen der siger at du absolut skal købe noget, når du er der. Selve legelandene er ofte en udflugt i sig selv.

Bemærk at nogle af legelandene har en begrænset interesse for børn over 10 år, mens andre som f.eks. Baboon City i Herning har masser at tilbyde de store børn også.

casino

Skriv et svar