Sjov for børn KLUBBEN - Oplevelser med børn. Skønne rabatter til Danmarks attraktioner og aktiviteter for børn.
           
Bliv medlem  Om klubben  Se alle de gode rabatter   Se alle de gode rabatter på et kort     Del denne side på Facebook
Dayz Rønbjerg
FAMILY:DAYZ
Et glædeshvin fra rutsjebanen, sjov i badelandet, strandskaller i lommen og måske en omgang "bedstemor-med-slag-i". Forkæl familien og dig selv, med et ophold på et DAYZ RESORT, hvor I kan benytte alverdens spændende aktiviteter for hele familien eller sammen gå på opdagelse i den omkringliggende natur.

Især de mindre børn elsker også, når Benny Cool kommer forbi. Benny Cool er Dayz Resorts’ maskot og en rigtig cool strandløve, som gerne vil sætte gang i ferien med jer. I kan møde Benny Cool på Dayz Rønbjerg og Dayz Seawest Nymindegab. Legeland, badeland og/eller pool, minigolf og mange andre familievenlige faciliteter findes på alle vores resort, og vores børnevenlige medarbejdere er altid klar med tips og gode ideer til fælles ferieoplevelser for hele familien.

Nyd samværet og nyd de fælles oplevelser – også når I er kommet hjem. Feriedage, som varer længere

DAYZ RØNBJERG

Familiedage med et hav af aktiviteter ved Limfjorden
At være turist i Vesthimmerland er en rejse i tiden. Vesthimmerland ligger smukt i det danske landskab, og lige meget hvor man befinder sig, er der ikke langt til Limfjorden. Byerne i Vesthimmerland har hver deres charme, hvilket gør det interessant at besøge dem. Fælles for dem er, at de har et godt forretningsliv, charmerende gader, gallerier og museer.

Dayz Rønbjerg
Mange kender Dayz Rønbjerg – lige ved Limfjorden - for en masse aktiviteter og en mangfoldighed af muligheder for at lade sig underholde.

Dayz Rønbjerg ligger på et 68 hektar stort areal og omfatter foruden 201 ferieboliger, en centerbygning indeholdende reception, et nyrenoveret 1.300 m² stort badeland, en separat 700 m² stor svømmehal med 25 m svømmebassin, en 1.200 m² stor wellness afdeling, restauranter, konferencefaciliteter, købmandsforretning med tøj- og vinafdeling, bowling og spillearkade, separat sportshal med muligheder for håndbold, badminton, squash og en klatrevæg samt Mombassa legeland og 3D Laser Sport.

175 af ferieboliger er beliggende i et skønt grønt område ned til en dejlig sø. De øvrige 26 er beliggende ud til kanalen, der forbinder Rønbjerg Sø til Limfjorden.

1.300 m² stort subtropisk badeland
Det store subtropiske badeland indbyder til ren nydelse, leg og afslapning - et yndlings samlingssted for hele familien. Uanset om du er til fart ned ad rutsjebanerne, om du vil dase i spapoolen eller tage en svømmetur i kanalerne, der også fører dig ud under åben himmel – så er det her du boltrer dig i flere timer.

Alle Dayz Resorts tilbyder ferieuger for ”Aleneforældre m/børn i uge 27 og 32”
Eks. ugeophold – 7 overnatninger
1 voksen/2 børn
Priser fra KUN dkr. 225 ,- pr. person/nat
Ugerne byder på mange aktiviteter og samvær med andre familier.


Læs mere om alle faciliteterne på www.dayz.dk



Find os her:
Dayz Rønbjerg
Livøvej 80
9681 Ranum

Gå til hjemmesiden for Dayz Rønbjerg






Med Sjovforbørn klubben får du:

Gratis bowling eller legeland

1 x gratis dagspas til Mombassa Legeland (max. 3 børn) ELLER 1 times gratis bowling..
Hvordan du opnår fordelen, kan du se når du er medlem og er logget ind.







Vi anbefaler.....
Anbefalet af Mette Juhl/Sjovforbørn.dk
Vi besøgte Dayz Rønbjerg lige efter det var blevet moderniseret, og vi kan absolut anbefale et besøg. Rigtig dejligt badeland, superhyggelige feriehuse og masser af aktiviteter - også for de store tweens...
















©2005-2013 Sjovforbørn.dk, Grønnegade 93, 1., 8000 Århus C, Kontakt Sjovforbørn.dk - Sitemap
Intet materiale må gengives uden skriftligt samtykke fra Sjovforbørn.dk