Bliv medlem  Om klubben  Se alle de gode rabatter   Se alle de gode rabatter på et kort    Del denne side på Facebook

En fantastisk eftermiddag med SønderjyskEs superligaspillere!

Klub Sjovforbørn.dk afholdt onsdag den 7. september det første VIP arrangement. I samarbejde med SønderjyskE bød eftermiddagen på fodboldtræning og autografskrivning.

SønderjyskE Fodbold har en fantastisk historie. Den eneste grund til at de i dag har et flot stadion, er at de for 10 år siden pludselig befandt sig i superligaen, selvom spillerne var amatører, spillede på en ganske almindelig fodboldbane og slet ikke var gearet til superligaen. Den første sæson fik de også historisk mange bank, men der kom noget godt ud af det. Haderslev var tvunget til at bygge et stadion. Og selvom Haderslev Fodboldklub som holdet hed, inden det kom til at hedde SønderjyskE hurtigt faldt ud af superligaen igen, ja så var der bygget et stadion.

Det er tydeligt at mærke, at SønderjyskE aldrig har udviklet nykker. Da 20 fodboldinteresserede børn fra Klub Sjovforbørn.dk mødte op onsdag eftermiddag, blev de modtaget af 3 superliga spillere, der var helt nede på jorden og gav børnene en helt uforglemmelig oplevelse.

Vi startede med en times træning i skiftevis sol og regn. Jeg tror dog kun at det var de voksne der opdagede regnvejret. De tre superligaspillere Jarl Andre Storbæk, Anders Østli og Daniel Christensen holdt børnene godt underholdt med sjove fodboldøvelser og en meget fin kamp, hvor de proffesionelle gav masser af ros og opbakning til børnene, der var mellem 6 og 10 år.

Efter træningen var det tid til en sodavand i Fuglsang Loungen med udsigt over stadion, der netop har fået en helt ny tribune. Her svarede spillerne på spørgsmål fra børn og voksne, og Niels Esbensen, som er  administrationschef i SønderjyskE, fortalte lidt mere om tilblivelsen af SønderjyskE. Derefter overraskede Niels ved at udlevere gratis billetter til både voksne og børn til søndagens kamp mod Horsens.

Børnene fik autografer af de tre spillere, og så var det tid til at sige farvel.

Mange tak til SønderjyskE for en dejlig eftermiddag, hvor der var børn og voksne, der fik en på opleveren med hjem.

Læs mere om SønderjyskE her

Læs mere om Klub Sjovforbørn.dk her

Bemærk at når du er medlem af Klub Sjovforbørn.dk, så får du en gratis børnebillet til alle SønderjyskEs fodbold- og ishockeykampe.

Mette Juhl
Sjovforbørn.dk
September 2011


Se også Billedgalleriet



 

Din kommentar til artiklen?

Har du en kommentar eller en god ide, du har lyst til at dele med andre?

Navn:


Din kommentar:





Klub Sjovforbørn.dk afholdt onsdag den 7. september det første VIP arrangement. I samarbejde med SønderjyskE bød eftermiddagen på fodboldtræning og autografskrivning.

 Læs mere her
 Billedgalleri

Til en vellykket picnic hører godt udstyr. Vi har testet en række madkasser og et par picnicrygsække. Vi har også været ude at svinge med et par smarte madpakketasker i forskellige design, for at se hvordan de fungerer i praksis. Glæd dig til gode tips til fornuftig transport af madvarerne. Det er e...

 Læs mere her

En ny dille er over os. Geocaching får modspil af orienteringsløb med findveji.dk! Takket være en ny hjemmeside, kan I downloade et kort til et O-løb i en skov nær jer. Kortet indeholder alle de oplysninger I har brug for, så I kan finde vej og få pulsen op sammen. Let og ligetil.

 Læs mere her

Isaberg i Sverige er perfekt, når familiens mindste skal lære at stå på ski for første gang eller hvis formen lige skal pudses af inden skiferien sydpå. Alt sammen i overkommelig køreafstand fra det danske.

 Læs mere her


©2005-2011 Sjovforbørn.dk, Grønnegade 93, 1., 8000 Århus C, Kontakt Sjovforbørn.dk - Sitemap
Intet materiale må gengives uden skriftligt samtykke fra Sjovforbørn.dk