Category "Film"

8sep2018

Den entusiastiske, store og lidt klodsede Po er jordens største Kung Fu-fan… hvilket ikke stemmer særlig godt overens med hans job i sin families nudelrestaurant. Pos drømme bliver til virkelighed, da skæbnen udvælger ham til at opfylde en gammel profeti, og bliver optaget i Kung Fu’ens verden, hvor han træner sammen med sine idoler – de legendariske kampsportskrigere Tiger, Trane, Knæler, Hugorm og Abe under ledelse se af deres læremester Mester Shifu. Men før de ved af det, er den hævnfulde og forræderiske sneleopard Tai-Lung på vej mod dem, og det er nu op til Po at forsvare alle mod truslen. Kan han gøre sine drømme om at blive Kung Fu-mester til virkelighed? Po lægger sit hjerte – og sit korpus – i opgaven, og den usædvanlige helt finder til sidst ud af, at hans største svaghed er hans største styrke.

1sep2018

Savanne Banden er en animeret familiefilm om dyrene på den afrikanske savanne. De venter forgæves på vandet, som plejer at strømme gennem Okavango-deltaet på denne tid af året.

Da vandet ikke kommer, og dyrerne bliver mere og mere tørstige, beslutter den modige surikat Billy og hans bedste ven, den godmodige løve Sokrates at begive sig af sted for at finde vand.

Smith, den skumle chef fra et nærliggende luksus-feriested, har fået bygget en enorm dæmning for at kunne styre vandet til feriestedet. Alle dyr, store som små, beslutter sig for at kæmpe for vandet og retfærdigheden, i et forrygende action-eventyr for hele familien

25aug2018

Mr. Fox er tidligere mestertyv. Mr. og Mrs. Fox lever et idyllisk liv sammen med deres søn Ash og nevøren Kristofferson. Men efter 12 år i fred og fordragelighed bliver det lovlydige liv for meget for Mr. Fox’ dyriske instinkter. Han ryger tilbage til sine gamle vaner som en snu hønsetyv, og herved sætter han ikke kun sin egen elskede familie i fare, men også alle de andre dyr i deres lille samfund. Fanget under jorden uden nok mad til alle, går dyrene sammen for at kæmpe mod de onde landmænd, Boggis, Bunce and Bean – som er besluttede på at fange den frække fantastiske Mr. Fox på en hver bekostning. Når alt kommer til alt må Mr. Fox bruge sine naturlige instinkter til at redde sin familie og venner. Med snedighed og listighed snyder Mr. Fox landmændene og stjæler deres høns, så han kan skaffe mad til sin familie.

5jul2018

Filmen Hr. Peabody & Sherman handler om Hr. Peabody, der ikke er nogen helt almindelig hund. Ikke nok med, at han kan tale og gå på to ben, så er han samtidig ufattelig klog, kultiveret og atletisk.

Han største bedrift er dog opfindelsen af en tidsmaskine. Samtidig har han adopteret en dreng ved navn Sherman, som efter nogle problemer i skolen ender på en eventyrlig rejse tilbage til nogle af historiens vigtigste begivenheder sammen med hr. Peabody og pigen Patty.

Men da Sherman bryder reglerne for tidsrejser, står de pludselig midt i et kapløb for at få repareret verdenshistorien og redde fremtiden.

Biograffilmen er den første af sin slags om Peabody og Sherman, og den er instrueret af manden bag ’Løvernes konge’ (1994) og ’Stuart Little’ (1999).

Tidsmaskinen sender vore helte tilbage til bl.a. Ægypten, det antikke Grækenland og renæssancens Italien, hvor der vendes op og ned på det, man har læst i historiebøgerne.

Vidste du fx, at Mona Lisas smil blev fremprovokeret af Hr. Peabody på slap line? Nej, vel. Ud over, at der er højt tempo og gakkede situationer fra start til slut, er filmen også en fortælling om forholdet mellem far og søn.

6jun2018

Filmen foregår i den lille galliske landsby Amorica, der i år 50 e.Kr. som det eneste sted har modstået de invaderende romerske styrker.

Mest af alt takket være den heroiske indsats fra Asterix og Obelix samt Miraculix’ trylledrik, der kan gøre én nærmest uovervindelig. Landsbyens evige modstand irriterer den snedige hersker, Julius Cæsar, så han vælger at skifte taktik og forsøger at lade selve den romerske civilisation og kultur forføre de barbariske gallere.

Cæsar lader et luksuriøst boligkompleks opføre lige ved siden af landsbyen og kalder det Urbanus. Nu er det op til Asterix og Obelix både at modstå fristelserne fra den romerske kultur og besejre invasionsmagten.

18maj2018

De to dukker Carsten og Gitte er filmens centrale hovedpersoner i denne første danske småbørnsfilm der består af i alt seks nye danske animationsfilm som bl.a. handler om Prinsesse Rita, der propper ærter i ørerne, næsen og navlen, – om Fjumrefanten der bliver mobbet og stikker af hjemmefra men som alligevel finder en bedste-ven, – om Ottos sut der kommer ud på en lang udflugt og møder cyklende tissemyrer, – om nullermændene Kiwi & Strit der låner en rød cykel uden at have fået lov, – om Lillefinger der rejser ud i verden for at finde nogen, der ikke synes, at han er for lille til alting og Morgenthalers egne dyrefabel om de tre dovne bævere, Harry, Henning og Bjarne der skal bygge dæmning over en flod.

17maj2018

Det har aldrig været let at være teenager og selvom Georgie Nicolsons oldgamle forældre ikke forstår hende, kan hendes kat Angus i det mindste få hende til at holde humøret oppe. Georgie kæmper en daglig kamp for at opnå sine to største ønsker: 1) At få en adonis som kæreste. 2) At holde verdens bedste 15 års fødselsdagsfest nogensinde. Da de to skønne brødre Tom og Robbie begynder på skolen, er Georgie sikker på, at hendes kæreste-bønner er blevet hørt. Men da hun ser Robbie sammen med ærkerivalen Lindsay, finder hun på en plan, som skal overbevise ham om, at hun er langt mere moden og sofistikeret, altså et meget bedre kærestevalg. Desværre forløber hendes plan – der involverer kysselektioner, at udspionere Lindsay og et uheld med orange farve – ikke helt, som hun havde håbet.

9maj2018

Zootropolis er navnet på en ganske særlig by, hvor dyr på to ben lever i fred og fordragelighed.

Kaninen Judy Hopps har en drøm om at blive politibetjent, men hun har alle odds imod sig. Aldrig før har en kanin klaret sig igennem træningsforløbet, hvor konkurrenterne er langt større dyr som isbjørne og næsehorn.

Gennem hårdt arbejde og en hel del snilde bliver kaninen den første af sin slags til at iføre sig politiskilt og blå uniform. Judy flytter fra sin lille fødeby ind til det larmende Zootropolis, hvor hun i første omgang bliver sat til at uddele parkeringsbøder. Lettere utilfreds med situationen kaster hun sig ud i det, indtil hun møder den snu svindler, ræven Nick Wilde. Da et mysterium om et af byens dyr ender på Judys bord, går det op for kaninen, at hun må arbejde sammen med Nick for at opklare sagen.

22mar2018

Niko 2 – De flyvende brødre er anden film om rensdyret Niko.

Julemandens lille hjælper, rensdyret Niko, bor alene sammen med sin mor Luna. Men da Luna finder en ny kæreste, får Niko også en ny halvbror ved navn Jonni, som han dog ikke er ret glad for.

Niko tager en dag ud og leger med sine venner og efterlader Jonni. Men da de kommer tilbage, er halvbroren blevet kidnappet af Hvide Ulv, der vil besejre rensdyrene for at overtage magten i vildmarken.

Det er nu op til Niko, hans venner og et par nye allierede i hemmelighed at drage ud for at redde Jonni og forsøge at besejre Hvide Ulv og hendes hjælpere.

I ‘Niko og de flyvende rensdyr’ var problemet, at Niko led af højdeskræk. I efterfølgeren er det dog hans nye familie og den onde Hvide Ulv, der giver anledning til bekymringer.

6mar2018

Familiefilmen ‘Paddington 2’ er en efterfølger til Paddington, og handler om den talende bjørn af samme navn.

Bjørnen bor lykkeligt sammen med familien Brown og er et populært medlem af det lokale samfund.

Paddington er begyndt at arbejde for at købe den perfekte gave til sin tante Lucy på hendes 100 års fødselsdag. Men gaven bliver stjålet og den mystiske hændelse må nu opklares…