Min søsters børn vælter Nordjylland - Anmeldelse på Sjovforbørn.dk
        
Vis alle familiefilm    Del
Min søsters børn vælter Nordjylland

 
Endnu en flm i serien om "Min søsters Børn". I ’Min søsters børn vælter Nordjylland’ vender de frække unger tilbage. Onkel Erik vil ombygge et gammelt tysk bunkeranlæg fra 2. verdenskrig til et familie-terapi-center – med hjælp fra sin søsters fem børn (Blop, Pusle, Michael, Jan og Amalie). Og det skal vise sig, at Onkel får rig mulighed for at afprøve sine teorier om fri opdragelse og familie-sameksistens. Det kommer naturligvis ikke til at gå helt som han havde ventet. Ejeren af det lokale wellness-center viser sig at være i lommen på de lokale politikere, og ingen af de to parter skyr nogen midler for at stikke en kæp i hjulet for Onkels familie-terapi-projekt. Snart må selv den skrappe nabo Fru Flinth træde i karakter og hjælpe til med at svinge håndtasken og de gamle tyske kanoner. I fællesskab, og med lidt hjælp fra nogle rekvisitter fra krigens tid, tager de alle kampen op mod de skumle boligspekulanter. ’Min søsters børn vælter Nordjylland’ er fjerde film i den nyere serie, og Peter Mygind spiller igen Onkel Erik.

Tilladt for alle

DVD premiere: 21-06-2011



Skrevet af Frida Malling, Filmland.dk


Mine søsters børn vælter Nordjylland, forsøger at tage den moderne familie op til diskussion - Eller er den i virkeligheden bare ude på at underholde? Hvis det første er tilfældet er det lidt for utydeligt. Ingen tvivl om at idéen har været der, og at den, samtidig med at være en familiefilm, ligeledes er ment som en kommentar på nutidens kernefamilie, men den formår ikke at overbevise tilskueren om en overordnet morale. Det gør da heller ikke så meget, hvis man er ude efter et let grin og gerne vil være vidne til nogle seje skarnstreger og egentlig bare vil læne sig tilbage og nyde en time og 20 minutter i selskab med nogle frække unger, og en onkel, der er godheden selv. Og er man til Far til fire og lignende film, vil denne her film garanteret blive godt modtaget.

Forceret sprog
Man savner umiddelbart lidt charme! Hos en film, der ellers har alle muligheder for at være drøn charmerende, med 5 søde unger og et hold dygtige spillere, gøres der ikke brug af diskret charme, men her udpensles alt i en grad så det føles enormt kunstigt. Især sproget hos de unge og børnene virker ligegyldigt moderne og forceret. Det er en skam at der ikke er lagt mere vægt på den naturlige dialog, i stedet for punch lines og engelske låneord.

Højt tempo og narrestreger
Filmen må siges at ligne andre familiefilm til forveksling og indeholder ikke nogle store overraskelser, hverken hvad angår handling eller dialog. Børnenes sprog synes, som sagt, lidt anstrengt moderne og påtaget, og desværre formår sammenspillet mellem børn og voksne heller ikke at imponere. Når det så er sagt, må man tage hatten af for filmens tempo, der er friskt og ungt. Og er man til falde på halen komik og narrestreger går man heller ikke galt i byen, hvis man tager i biffen i juleferien, og vælger at bruge tiden i selskab med Blob, Pusle, onkel Erik ( Peter Mygind) og den sure Fru Flinth ( Mille Dinesen). Det er sikkert at børnene vil more sig og muligvis også forældrene. God underholdning efter en lang strøgtur, men en lidt klodset nyfortolkning af den klassiske familiekomedie, da den er set før.


Læs mere på Filmland.dk



Skriv en anmeldelse af Min søsters børn vælter Nordjylland

Du skal være medlem for at kunne skrive en anmeldelse. Hvis du allerede er medlem, så log ind i øverste højre hjørne. Hvis ikke, så kan du blive medlem ved at trykke her. Det er 100% gratis at blive medlem.


Lad mig sige det, som det er. Jeg har faktisk kun været i Rom en eneste gang, og det endda kun i en weekend, hvor min datter og jeg skulle til koncert. Vi ville dog se så meget som muligt i denne smukke by, så det endte med, at vi brugte mere tid på at transportere os frem og tilbage mellem de forsk...
WOW-park er en stor udendørs legepark med mulighed for sved på panden, og højde udfordringer i trætoppene.
Der er ikke noget mere hyggeligt end at tænde bål og bage snobrød. Læs med her når Naturkatapulten giver gode råd - og en opskrift på kakao-snobrød.
Ungerne vil sgu ha skattejagt – hver gang! Kniber det lidt med opfindsomheden? Så læs med her og få det hele serveret på et sølvfad.

NÅ DET FØR DE ANDRE FORÆLDRE !!!

©2005-2017 Sjovforbørn.dk, Rugmarken 42, 8520 Lystrup, Kontakt Sjovforbørn.dk - Sitemap
Intet materiale må gengives uden skriftligt samtykke fra Sjovforbørn.dk