Sommerland Sjællands sæson går i 2013 fra 18. maj til 1. september (enkelte lukkedage i ydersæson)
Pak familien og picnickurven til sjovtur i det grønne, og tag jer god tid til at nyde de fælles oplevelser i Sommerland Sjælland. Børn som voksne går i barndom og kaster sig straks ud i trampolinhop, kanoræs og vandpistolskydning, når I rammer parken.
2013 byder på nyheder særligt i westernområdet med Guldboksen laserbane, Totempælen droptower og 24 karats guldgravning på Guldbakken. Ved MiniLegeland er den ny MiniFutbane et sikkert hit for de mindste, der med armtræk kører rundt på skinner i små enkelttog. Aktiviteter som Børneloppemarked og Børne-Sankt Hans er et par af de større events henover sommeren, som hele familien kan nyde i Sommerland Sjællands rammer.
Prøv KlatreFidusen, klatrebanen, hvor små og store prøver grænser af med rebbaner, højder og hængebroer. Slap af ved den nye Ledon Legeplads ved grillområdet, nær madkurv, minivilde aktiviteter og parktog. Dyst i petanque og avanceret minigolf, eller få sus i maven i looprutsjebanen Vildkatten, gokarts og de store rutsjerør.
På med badetøjet og klar til vandplask i Sjællands største udendørs vandland, Den Blå Lagune, som er åben fra kl. 12.00 på alle åbningsdage. Med 7 vandrutsjebaner og 6 bassiner får I rigtig pjasket løs i sommervarmen.
Sommerland Sjælland har egen togstation midt i parken, og du kan købe kombibilletter med transport hjemmefra via websiden.
I 2013 er der pakketilbud med Storebæltsbroen og Hundested-Rørvig færgefart.
Gl. Nykøbingvej 169 4572 Nørre Asmindrup
Så er der 20 fribilletter til Sjovforbørns medlemmer. Vi trækker lod blandt ansøgningerne i juli.
Når du ansøger om nogle fribilletter, er det vigtigt at du skriver hvor mange børn du har, og hvor gamle de er, så vi kan fordele billetterne på de helt rigtige aldersgrupper.
Den eneste betingelse for at modtage fribilletter er, at du når du kommer hjem igen, skal skrive en anmeldelse af attraktionen. Det er nemlig altid rart for andre børnefamilier at vide, om en attraktion er ligeså god, som der bliver lovet, og også hvilken aldersgruppe, den egner sig bedst til. Attraktionen skal besøges og anmeldes inden 2 måneder.
Musik, motion, madlavning er bare nogle af de ting, tweens bruger tiden på når de "leger" og udtrykker sig legende. I alderen 8-12 får legen nye og anderledes former, men i princippet tjener den de samme funktioner. Legen bruges rekreativt og til bl.a. at udtrykke sig kreativt med. At holde fast i l...
Vi har igennem det sidste år haft en fælles Ipad til vores børn, og selvom det er en flot og velkørende maskine, så har jeg hele tiden savnet at kunne sætte noget styring på, så børnene kun kunne spille f.eks. en time om dagen hver. Og det kan den nye Kurio Tablet.
Familiehygge rimer på brætspil for mange børn og familier. Til fødselsdag og jul er det spil, der gemmer sig i mange af de hårde pakker. Få ting kan nemlig samle os bedre end det at spille! At grine sammen omkring et familiespil er alle tiders, men I kan også lade jer udfordre af hovedbrud, quiz og ...