Vi opdaterer ikke længere de børnevenlige restauranter. Tryk her for at gå til forsiden    Del denne side på Facebook

Opskriften på Luciabrød


Redskaber: En kasserolle, en skål, en grydeske, en bagepensel, en vægt, en bageplade med bagepapir og bordplads til at ælte på.

Du skal bruge:
2½ dl mælk
25 gram gær
1 lille nip safrantråde
½ tsk. salt
100 gram smør
1 spsk sukker
1 æg
450 gram hvedemel
1 æg til pensling
Rosiner til pynt

Sådan gør du:
1. Læg safrantrådene i blød i ½ dl kogende vand.

2. Smelt smørret i en kasserolle, tilsæt mælken og lad den blive lun. Du skal kunne stikke en finger i uden at brænde dig.

3. Kom mælk og smør i en skål og rør gæren ud i blandingen.

4. Kom vandet med safrantrådene i og lad farve og smag trække ud i 5-10 min. Tilsæt derefter 1 æg.

5. Bland mel, sukker og salt og rør det i mælken.

6. Drys mel på bordet, hæld dejen ud på bordet og ælt den godt igennem med hænderne.

7. Kom dejen tilbage i skålen og lad den hæve med viskestykke over et lunt sted i en times tid.

8. Rul nu dejen til fingertykke pølser og lav ca. 15 kringler, som du lægger på bagepladen. Du kan også lave andre former end kringler.

9. Pynt med rosiner, hvis du kan lide det.



10. Lad brødene hæve endnu ca. 15 min.

11. Pisk det andet æg med en gaffel i en lille skål med en spsk. vand og pensl brødene med det.

12. Bag brødene i ca. 14 min. ved 225 grader.

Artiklen er et uddrag af bogen MUMS - Gyldendals kagebagebog for børn.

Det er sjovt at bage, og det er rigtig sjovt at bage sammen. MUMS! er en bog fuld af lækre sager, som børn og unge kan bage selv eller sammen med venner eller forældre eller bedsteforældre.

Køb bogen online hos Saxo
Pris kr. 199



 

 

Din kommentar til artiklen?

Har du en kommentar eller en god ide, du har lyst til at dele med andre?

Navn:


Din kommentar:




Her er tip til, hvordan du pepper de fire flade op og laver en lækker udflugtskurv, ligesom vi giver dig forslag til hvordan du bedst opbevarer maden undervejs. Med andre ord: Turvenlige madpakker der dur!

 Læs mere her

Når anemonerne bryder igennem skovbundens visne blade, er sommeren lige om hjørnet. Det er på samme tid, man aner et lysegrønt skær i skovens træer, og vi nyder, at solen har fået mere magt.

 Læs mere her

Vi kender det alle sammen. Familien skal på udflugt, men sidste gang blev det væsentligt dyrere end forventet. Det er som om, at priserne er skruet i vejret, og alting løber lynhurtigt op.

Her får du 10 super tips til en billigere udflugt.

 Læs mere her

Så er Chapper og Legepladspatruljen snart på vej rundt i landet, og i den forbindelse kan du og din familie vinde et gavekort på kr. 5.000,- til Lalandia.

 Læs mere her


©2005-2011 Sjovforbørn.dk, Grønnegade 93, 1., 8000 Århus C, Kontakt Sjovforbørn.dk - Sitemap
Intet materiale må gengives uden skriftligt samtykke fra Sjovforbørn.dk