Søg børnefødselsdag  Læs om børnefødselsdage  Alle børnefødselsdagsideer  Debatforum  Foreslå børnefødselsdag  1-2 år  3-4 år  5-6 år  7-10 år  11-14 år  15-18 år    Del denne side på Facebook

Bognyt: Flere Løb og Skattejagter

På skattejagt efter nye eventyr
Børn i alle aldre elsker løb og skattejagt, når der holdes fest og fødselsdag. Marianne Pedersen udgiver nu sin anden bog med inspiration til løb, orienteringsløb og skattejagter. Den er et sandt overflødighedshorn af sjove, anderledes og idérige påfund, der nok skal vække begejstring. Her er noget for enhver smag og ethvert temperament: Detektiv-løb, Wild West-løb, Find Holger-løbet, Drage-løb, Naturpatrulje-løbet, Ludo-løbet, Frimærke-løb, Middelalder-løb, Stjerne-løb og Bombe-løbet som eksempel. I alt 26 forskellige løb!

Alle bogens løb og skattejagter bliver beskrevet detaljeret, så det er enkelt at komme i gang. Forud for hvert løb forklarer Marianne Pedersen, hvorfor og hvordan løbet oprindeligt er blevet til. Det er med til at sætte det enkelte løb ind i en større sammenhæng, hvor man som læser endnu bedre kan forholde sig til, hvorvidt løbet appellerer til en og kan bruges dér, hvor man gerne vil diske op med et sjovt løb.

Spor at gå efter
Bogens indledning giver læseren vigtig grundlæggende viden om løb og skattejagter, så det er lettere at vurdere hvilket løb, der passer til den enkelte situation. Samtidig er der også massevis af uundværlige tips og råd om, hvad man skal tage højde for og huske, når der planlægges og afvikles løb og skattejagter. Super godt!
Ved hvert løb er det klart og tydeligt angivet hvilke materialer, der skal bruges, og hvilken aldersgruppe, løbet er henvendt til. Jeg kunne dog godt have ønsket mig at vide, hvor lang tid det enkelte løb tager, ligesom det også ville være rart at vide, hvor mange deltagere det er beregnet til (minimum og maksimum deltager antal). Endelig ville det være fint, hvis læseren kunne se, hvor mange hjælpere det enkelte løb kræver.

Vi fandt en ægte guldklump!
”Flere løb og skattejagter” er udgivet på forlaget 55° Nord, som er ejet af KFUM-spejderne og FDF Frivilligt Drenge og Pige forbund. Bogen er da også i den grad velegnet til friske spejdere, der kan alt det der med løb, og i flere af bogens løb trækkes der også på spejdernes spidskompetencer. Det gør det dog på ingen måde til mindre sjovt for andre.

Størstedelen af løbene i Marianne Pedersens nye flotte og idérige bog kan bruges til børn og unge uden nogen form for forudsætninger. ”Flere løb og skattejagter” er en guldklump for børnefamilien, der har lyst til at give sig i kast med nye, anderledes og morsomme løb til børnefødselsdagen. En helt igennem veloplagt og velskreven bog, der nok skal sørge for masser af succesfulde løb over det ganske land!

Bogen er anmeldt af
Nønne Lønne Votborg
Sjov for børn
April 2010

Fakta om bogen:
Marianne Pedersen
Flere løb & skattejagter
96 sider, illustreret i farver
Forlag: 55° Nord
Med litteraturhenvisninger og links
ISBN-13: 978-87-7041-545-3
Pris ved udgivelsen: kr. 198,00

 

 

Artiklen er en anmeldelse af bogen Flere Løb og Skattejagter.

Endelig kommer efterfølgeren til succesen Løb og skattejagter. Mangler du inspiration til nye løb, er bogen en idébombe for den, der vil fornøje børn og voksne med aktiviteter i det fri.

Her er udfordringer for alle aldre, både til mange såvel som til få deltagere. Uanset om du har god tid til at forberede løbet, eller du er i sidste øjeblik, kan du finde et løb, der passer. Og vil du konstruere dine egne løb, kan du også finde ideer til det.

Køb bogen online hos Saxo
Pris kr. 198



 

Din kommentar til artiklen?

Har du en kommentar eller en god ide, du har lyst til at dele med andre?

Navn:


Din kommentar:




Bor du i København, og kommer du altid på de samme legepladser?

Så læs med her, når Lea og søn tager en legeplads-turne i København.

 Læs mere her

Der er noget nostalgisk over den årlige tur i Tivoli. Minder om duften candyfloss, smagen af soft-ice, lyden af hvinende mennesker, spændingen over Lykkehjulets store gevinst og følelsen af at være godt ør efter 10 ture i rutsjebanen – nostalgien og magien i børnehøjde er stadig den samme.

 Læs mere her

Christina og hendes familie blev udvalgt til at blive testfamilie og har nu været en tur i HansaPark. Læs med her når hun fortæller om en dejlig tur til det Nordtyske.

 Læs mere her

I centrum af Odense finder man Løvens Hule, som trods navnet intet har med vilde dyr at gøre, men derimod er et 2000 kvm stort indendørs legeland, som byder på en masse sjov og aktivitet for børn.

 Læs mere her


©2005-2011 Sjovforbørn.dk, Grønnegade 93, 1., 8000 Århus C, Kontakt Sjovforbørn.dk - Sitemap
Intet materiale må gengives uden skriftligt samtykke fra Sjovforbørn.dk