Xploorit - Nyt science center i Kolding - Sjovforbørn.dk
        

Xploorit - Nyt science center i Kolding


På en ualmindelig stille dag nemlig den 22. december (en lørdag hvor de fleste nok mest tænkte på julegaveindkøb og nisser) tog vi en tur til Kolding for at opleve det nye Science Center Xploorit.

Xploorit er et oplevelsescenter med skiftende udstillinger og dermed uden egentlige faste udstillinger. Det betyder at man med jævne mellemrum kan besøge stedet og opleve næsten udelukkende nye udstillinger, hvilket i sig selv gør stedet interessant. Xploorit er blevet til i samarbejde med Experimentariet i København, så Experimentariets udstillinger kan man altså nu også se en del af i Jylland.

Under vores besøg var der 2 udstillinger i Xploorit: "Sport og Spinat" og "Krible Krable".

Krible Krable
Her er der masser af oplevelser for de nysgerrige, der synes at små dyr så som myrer, fluer og alle de "skønne" dyr der lever i vores mad og i vores kroppe er spændende. Det endte jeg også med at synes - overraskende nok. Udstillingen indeholder nemlig ting, der pirrer både børn og voksnes interesse.

Således er der også fokus på at nå børnene, hvor de er, og ikke hvor vi synes de skal være !!! Der var f.eks. et sjovt spil, hvor det gjaldt om at klaske flest fluer på tid. Hvad lærer vi af det? Ingenting, men det var supersjovt.

Hvad sker der med maden, hvis den får lov at blive stående ude lang tid efter at den skulle have været spist ? Det får du både at se og lugte i udstillingen. Se bl.a. udviklingen af en portion spaghetti, der lynhurtigt forfalder til en kedelig blå overflade.

Myrekolonien forsvarligt lukket inde bag glas er et interessant studie i simpel livsførelse. Skal man være myre, så duer det ikke at lide af klaustofobi. De lever tæt !! Og du kan studere dem helt tæt på.

Sport og Spinat
Her er der fokus på din brug af kroppen samt hvilken tilstand din krop er i.

Der er mulighed for at teste din krop ud fra styrke, hurtighed, udholdenhed, vægt, fedtprocent, forbrænding og meget mere. Det er både for voksne og børn (nok over 10 år) meget vigtigt og lærerigt. For voksne er der også en mulighed for at teste sin egen livsstil og se hvor gammel man skal regne med at blive. Her i huset skal vi regne med at jeg bliver 86, mens Mads falder fra som 85-årig. Så allerede nu er der mulighed for at planlægge det allersidste år som single !!

Men i Sport og Spinat er der også mulighed for at lege. Du kan prøve boldkanonen, der tester din hurtighed og evne til både at gribe en bold men også at sende den tilbage igen. Der er balancereb og klatretårne, og som da vi tidligere klaskede fluer på tid, kan man i denne udstilling hoppe på frøer på tid.

Og har du fuldstændig glemt hvordan man sjipper, så er der også en sjipperobot, som helt og fuldstændig afløser de 2 andre tøser, der normalt holder rebet.

Rundvisning der rykker
Nu var vi så heldige at have en ualmindelig engageret ung pige med til at vise os rundt i udstillingen, og det er ikke noget der kun er til for os. Kommer I som familie til Xploorit, så spørg allerede ved indgangen, om der er mulighed for at få lidt hjælp til udstillingen. Har de meget travlt, kan man ikke regne med at få hjælp hele tiden, men benyt jer endelig af al den hjælp I kan få, for det giver et så meget mere interessant billede af udstillingen.

Jo, som vores guide hedder, var helt tydeligt vandt til at guide skoleklasser igennem udstillingen, og hun fangede også vores børns opmærksomhed en stor del af tiden. Resten af tiden fangede hun helt sikkert vores opmærksomhed.

Men har man nu ikke mulighed for at få en guide med hele vejen rundt, så sørg for at give jer tid til hver del af udstillingerne. Læs vejledningerne. De er nemlig glimrende.

Butikken
I indgangspartiet er der indrettet en fantastisk butik, hvor man kan købe alskens underlige ting. Kommer I en dag forbi Kolding uden at have tid til et besøg på Xploorit, så kig i det mindste forbi butikken. Her er klamme rotter, store dinosaurer, kriblekrable ting og puslespil. Iøvrigt masser af ting glimrende til en pakkekalender.

Nye udstillinger
Hvis I skal nå at se disse 2 udstillinger, skal det ske inden marts 2007, hvor Sport og Spinat bliver udskiftet. Til maj bliver også Krible Krable udskiftet, og der vender vi helt sikkert tilbage.

Vi kan på det kraftigste anbefale et besøg. Alt må pilles ved, og der er masser af timers leg for de tålmodige, der ikke bare løber igennem udstillingen. Vores børn er 2, 5 og 7 år og de var ganske glimrende underholdt i 3 timer.

Læs mere om Xploorit her.

 

Mette Juhl
22. december 2007






















 
 
Kom ned i gear med brneyoga, mindfulness og afspnding. Tag en velfortjent pause sammen med ungerne og nyd at lade freden snke sig mens brnene slapper af. Vi giver tips til forskellige former for afslapning og afspnding for hele familien og hber, det snart bliver til et vanedannende frikvarter ...
Blokhus er et sknt sted om sommeren fyldt med glade sommergster, den dejlige strand, livet i byen og de mange udflugtsml i nrheden. MEN Danland i Blokhus har ogs masser at tilbyde gsterne i de kolde vintermneder. Her er det bare nogle andre ting, der trkker brnefamilierne til Blokhus. V...
For sm tyve r siden dukkede der i vejkanten nogle pudsige sm kvadratiske skilte op. Frst efter jeg var blevet mor i 2001, og vi hyppigt krte af sted i weekenden p udflugter, eller nr vi var p sommerferie rundt om i landet, blev jeg for alvor opmrksom p skiltene.

De sm brune skilte...
WOW-park er en stor udendrs legepark med mulighed for sved p panden, og hjde udfordringer i trtoppene.

©2005-2017 Sjovforbrn.dk, Rugmarken 42, 8520 Lystrup, Kontakt Sjovforbrn.dk - Sitemap
Intet materiale må gengives uden skriftligt samtykke fra Sjovforbørn.dk